Skip to main content

Den bevidstløse patients interesse i forskning

Overlæge Freddy Lippert, Anæstesi- og operationsklinikken 4231, HovedOrtoCentret, H:S Rigshospitalet, E-mail: lippert@rh.hosp.dk

5. dec. 2005
3 min.

Kirsten Hallager (KH) opfordrer i Ugeskrift for Læger til debat om inhabile patienters deltagelse i videnskabelige forsøg [1]. Problemstillingen om informeret samtykke i akutte situationer med midlertidigt inhabile patienter er kompliceret og desværre stadig aktuel, men debatten er vigtig [2].

Det er i alles interesse, at patienter altid selv tager stilling til informeret samtykke til både behandling og til deltagelse i videnskabelige undersøgelser.

Det er også i alles interesse, at flest mulige af de nuværende og fremtidige behandlinger gives og kun gives, hvis der er videnskabelig evidens for, at behandlingerne har en effekt på sygdomsforløb og/eller symptomer til gavn for patienten.

Udviklingen er heldigvis i de sidste år gået i retning af, at begge krav skal tilgodeses.

Imidlertid er der en række akutte og livstruende tilstande, hvor der ikke er videnskabelig evidens for en given behandling, og hvor det ikke er muligt at gennemføre undersøgelser med habile patienter og overføre resultaterne til at være generelle. Disse tilstande er heldigvis få men er samtidig meget vigtige, fx kritisk syge patienter på intensivafdelinger, hjertestoppatienter, svært tilskadekomne og apopleksipatienter. Dette er svære lidelser, hvor der er brug for nye behandlingsmetoder, herunder lægemidler, for at forbedre prognosen og give fremtidige patienterne et bedre liv. Nye internationale guidelines inden for genoplivning offentliggøres i år. De væsentligste ændringer i disse guidelines bygger alle på forskningsresultater, men mange traditionelle behandlinger mangler stadig at blive dokumenteret, hvis de altså overhovedet virker [3].

Hvis patienter og samfundet ikke ønsker, at vi skal bygge vores behandling på veldokumenterede undersøgelser, er der kun en mulighed: at gøre hvad vi tror, er det rigtige. Det vi - i vores håb og optimisme - tror, er det rigtige, er ofte nye og dyre behandlinger. Det vi blot tror, er det rigtige, har ofte vist sig ikke at have nogen gavnlig effekt, når det blev vurderet i kontrollerede, videnskabelige undersøgelser. Specielt er mange nye og dyre behandlingstilbud, der allerede var på vej ind i sundhedsvæsenet, blevet stoppet, efter at videnskabelige undersøgelser har vist, at de ikke var bedre end de eksisterende.

Vi vil alle gerne have gavn af behandlinger, der er dokumenteret, og derfor må vi også som udgangspunkt være interesseret i og indstillet på at bidrage og give informeret samtykke - ikke nødvendigvis for vores egen skyld men for fremtidige patienter og for en bedre anvendelse af de begrænsede økonomiske ressourcer i sundhedsvæsenet.

Vi har i Danmark et godt videnskabsetisk komitésystem, men de danske regler, som de videnskabsetiske komitéer arbejder under i øjeblikket, begrænser mulighederne for at gennemføre god akut medicinsk forskning i Danmark.


Referencer

  1. Hallager K. Lægemiddelforskning og den bevidstløse patient. Ugeskr Læger 2005;167:4015.
  2. Nielsen SL, Lippert FK. Præhospital og akutmedicinsk forskning - en nødvendighed med vanskelige vilkår. Ugeskr Læger 2003;165:4283.
  3. Chamberlain D, Handley AJ on behalf of the Executive Committee of European Resuscitation Council. Research on procedures in cardiopulmonary resuscitation that lie outside current guidelines. Resuscitation 2005;60:13-5.