Skip to main content

Den gynækologiske dødsspiral

Speciallæge i kvindesygdomme Henrik Skensved, Hillerød. E-mail: henrik@gynaekologen.dk.

14. okt. 2011
6 min.

Interessekonflikter: ingen

De fleste lande i Europa oplever for tiden, hvorledes presset på sygehusvæsenerne stiger samtidig med, at den økonomiske krise kræver alt større besparelser på de offentlige udgifter, herunder til sundhedsvæsenet. Flere har forsøgt at tænke nyt i forsøget på at lette udgiftstrykket og tilstrømningen til sygehusvæsenet uden at forringe serviceniveauet i sundhedssektoren. Således også i Leeds i England.

Her har man gennem flere år kørt et forsøg, hvor man i stedet for at sende kvinden til en gynækologisk afdeling på sygehuset, sender den gynækologiske specialist ud til det lokale lægehus, hvor den praktiserende læge og gynækologen i fællesskab behandler hende.

Denne ordning har betydet, at sundhedspersonale på alle niveauer er blevet klogere og ikke mindst gladere:

Den praktiserende læge lærer af gynækologen og bliver derved bedre til at behandle kvinderne på egen hånd uden at skulle henvise videre i systemet.

Den gynækologiske specialist bliver dygtigere til at finde praktiske, lavteknologiske løsninger på problemer, som tidligere blev løst på sygehusets operationsstue.

Sygehusafdelingen får luft til at forbedre de specialiserede behandlinger, som kræver sygehus.

Sygehusledelsen kan benytte den ledige kapacitet på sygehuset til at behandle patienter, som man ellers skulle betale for at få behandlet andetsteds.

Forsøget er blevet en sådan succes, at ordningen er blevet gjort permanent og dens chef gjort til professor ved universitet i Leeds, hvor man har oprettet en masteruddannelse, således at andre praktiserende læger - og praksissygeplejersker! - kan videreuddanne sig inden for undersøgelse og behandling af denne patientgruppe.

Stik modsat i Region Hovedstaden

På trods af, at der i Region Hovedstaden er 50 praktiserende gynækologer - det er flere, end der er gynækologiske overlæger på alle regionens sygehuse tilsammen - har først de tidligere amter og nu regionens politiske og administrative top været nærmest besat af at få flyttet så mange undersøgelser og behandlinger ind på hospitalerne som muligt.

Eksemplerne er for mange til at remse op her, men et af de mere groteske, der viser, hvor langt man fra regionsledelsens side er gået for at få kvinderne sendt på sygehus, er, at Region Hovedstaden i dag betaler de gynækologiske speciallæger en ekstrabonus på 1.050 kr. for hver patient med polypper eller fibromer, som de henviser til sygehus i stedet for at behandle dem selv. Vel og mærke behandlinger, som i England i stigende omfang udføres af sygeplejersker.

Samtidig undergraver regionsledelsen de praktiserende lægers autoritet ved at understøtte, at det er »et borgerkrav«, at fuldstændigt sunde og raske kvinder kan kræve henvisning til årlig rutineundersøgelse hos en gynækolog i stedet for at for at få den foretaget hos egen læge. Så mens alle i Leeds bliver klogere og klogere, gør Region Hoved-stadens politiske og administrative ledelse os alle dummere og dummere:

Flere og flere opgaver flytter fra almen- til speciallægepraksis, fordi ledelsen med sine holdninger signalerer, at selv banale undersøgelser og behandlinger varetages bedre af gynækologiske speciallæger end af alment praktiserende læger. Og jo færre behandlin-ger den enkelte praktiserende læge udfører - for eksempel spiraloplægninger - jo mindre erfaring får vedkommende, jo færre spiraler lægges osv. En fagligt destruktiv spiral.

Den praktiserende gynækolog, hvis hverdag i stigende grad fyldes op med opgaver, som tidligere udførtes i almen praksis, enten tvinges til eller betales for at sende kvinder videre til behandlinger på hospitalerne. Behandlinger, som speciallægen er uddannet til at udføre - og som i Leeds udføres i almen praksis.

Enhver ved, at faglig viden og klinisk håndelag skal holdes ved lige for ikke at gå tabt - i mange tilfælde for evigt - hvilket betyder, at gynækologen efter blot et par år i praksis i Region Hovedstaden ikke længere kan udføre undersøgelser og behandlinger, som man med rette kan forvente af en speciallæge - og som i England udføres af sygeplejersker.

Ti år bagud

Hospitalerne og deres ambulatorier fyldes op med kvinder, som slet ikke kræver sygehusbehandling, men som lægger beslag på resurser, som ellers ville kunne bruges på dem, som virkelig har sygehusbehandling behov, for eksempel kræftpatienterne. Disse afdelinger har hverken luft til eller - endnu værre - behov for at udvikle sig. »Kunderne« strømmer jo til, da de ikke kan behandles andetsteds, hvilket har medført, at man på flere områder af den almene gynækologi befinder sig ti år bagud i forhold til lande som Holland og Storbritannien.

Dyrt system

Så på afdelingerne bliver man heller ikke klogere.

Endelig er Hovedstadens system jo (alt) for dyrt, så den enkelte sygehusledelse skal bruge tiden på tilbagevendende, bevidstløse sparerunder i stedet for at lede en organisation i faglig udvikling. Det bliver man heller ikke meget klogere - eller gladere - af.

Region Hovedstaden har skabt et system, som på endog kort sigt vil bryde sammen under sin egen logik, fordi evnen til og mulighederne for at finde enkle løsninger på enkle problemer på det enklest mulige niveau til stadighed undergraves, hvorved udgifterne til løsning af disse enkle problemer blot stiger og stiger.

Tænk, hvis Region Hovedstaden i stedet for at betale mig for at tage celleprøver på sunde og raske kvinder en gang om ugen sendte mig ud i et af de mange store lægehuse, som skyder op i regionen i disse år. Hvor de praktiserende læger kunne have samlet deres »problempatienter« sammen, som vi kunne se på i fællesskab, således at kvinden blev undersøgt og behandlet nær sit hjem og hos sin egen læge, som derved lærte og fik erfaring, som igen ville betyde, at lægen næste gang kunne løse samme type problem selv i stedet for at henvise til gynækolog eller hospital.

Lad os gøre som i Leeds

Eller hvis regionen lod de praktiserende læger, som er uddannet i skanning af for eksempel tidlige graviditeter, få lov at fortsætte med dette i almen praksis med en praktiserende gynækolog som konsulent, koblet op til lægehuset ved hjælp af telemedicin.

På baggrund af mine ti år i speciallægepraksis er jeg helt overbevist om, at en forsøgsordning som den fra Leeds, overført og tilpasset den del af regionen, jeg arbejder i, vil vise, at antallet af alment gynækologiske henvisninger til sygehusene vil kunne reduce-res med 25-50%.

En sådan udvikling - til glæde for alle, der enten bruger, arbejder i eller betaler til sundhedsvæsenet - vil imidlertid som udgangspunkt kræve, at regionsledelsen tør se ud over egen næsetip og Valby Bakke samt gøre op med sin tyrkertro på, at fordi enkelte patientgrupper vil kunne drage fordel af et centraliseret sundhedsvæsen, så skal hele sundhedsvæsenet centraliseres på det højest mulige niveau.

Der har ikke været og er desværre ikke tegn på, at man i Region Hovedstaden overhovedet ser ovenstående som et problem og som konsekvens heraf heller ikke er parat til et sådant paradigmeskift - hvorved Vibeke Storm Rasmussen selv og hendes administration bli ver det bedste argument for at nedlægge regionerne.

En nedlæggelse, som vil binde enorme mængder energi og resurser i år frem; ledelsesmæssige og økonomiske resurser, der ellers kunne være brugt på at udvikle og effektivisere arbejdsgangene i regionens sundhedsvæsen.