Skip to main content

Den hippokratiske ed

Overlæge Knud Gade Freund, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, E-mail: d203076@inet.uni2.dk

20. mar. 2006
3 min.

På en gammel røntgentlystavle på mit kontor hænger den hippokratiske ed. Det sker, at jeg læser den igennem. Jeg kan til tider mærke, at det er for sjældent, at jeg læser den. Oprindelig hængte jeg den op, fordi den skulle minde mig om det, jeg så højtideligt aflagde ed på. Det burde jo egentlig ikke være nødvendigt at have den hængende. Det aflagte lægeløfte burde jo være noget, som var en naturlig del af ens hverdag. Er det nu også det?

Vi kender alle til den stressede og travle hverdag, hvor man desværre ikke altid har den fornødne tid til at være så omsorgsfuld og indlevende i sine patienters problemer, som man burde. Dette er specielt kommet til udtryk igennem de senere år. Min forklaring til dette er ganske klar: Med indførelsen af de to måneders ventelistegaranti for behandling er der kommet et øget pres i det offentlige sygehusregi på at forsøge at overholde disse to måneders behandlingsgaranti. Hvad der kan udføres af behandling inden for denne tidsramme i det offentlige, er i sidste ende sparet som udgift til det private hospitalssystem. Dette er fuldt forståeligt og et genialt træk af regeringen. Prisen for denne øgede aktivitet er imidlertid høj. Ikke som noget måleligt i DRG-beregningen (hvis vi lige ser bort fra, at ovenstående 2-måneders-regel sikkert kan have medført, at der bliver overbehandlet inden for det private regi), men et menneskeligt stort tab i læge-patient-forholdet. Der er ikke mere den fornødne tid til at engagere sig dybere i sin patients problemer. Værdien af den fortrolige samtale er gået tabt. Omsorgen for patienten og pårørende er udhulet. Tiden til at have det overordnede ansvar for patientens sikre vej igennem systemet er der simpelt hen ikke mere. Alt i alt medfører dette i sidste ende en for dårlig kvalitet af vores arbejde som læge.

Det er her, man lige skal standse op og gennemlæse den hippokratiske ed på ny. Vi må ikke slække på vores kvalitet. Den hippokratiske ed er vores garant for dette. Den kan accepteres af alle folkeslag uanset trosretning. Den beskriver vejen for den gode læge. Vi må ikke devaluere betydningen af denne ed, blot fordi vi bliver pålagt større arbejdspres fra vores arbejdsgivere.

Vi er som læger igennem vores uddannelse blevet udstyret med nogle redskaber til at kunne diagnosticere, behandle og kontrollere mange sygdomme. Denne gave skal ikke misbruges. Historien har desværre gentagne gange vist, at det er blevet misbrugt. I det små misbruger vi alle lidt den hippokratiske ed i vores hverdag. Vi må forsøge at hanke op i os selv ved at efterleve denne ed.

Derfor skal den hippokratiske ed ikke sløjfes eller ændres men derimod stå klarere i vores hverdag.