Den krævende patient

Praktiserende speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København.

D e fleste læger oplever, at patienter i stigende grad stiller krav til deres behandling. Det er i sig selv sundt, at patienten kræver kvalitet fra lægen, og det sikrer, at lægen efterlever lægeløftets krav om at holde sig ajour.

Nogle gange stiller patienter dog krav til lægen, som ud fra en objektiv, lægefaglig vurdering er forkerte. Hvis lægen lader sig presse til at efterkomme patientens krav, risikerer lægen at handle forkert og måske udsætte patienten for fare. Hvis lægen nægter, risikerer han en klagesag.

For nylig blev Michael Jacksons læge dømt skyldig i uagtsomt manddrab, idet han havde udskrevet et bedøvelsesmiddel som sovemedicin til den kendte stjerne, der havde et mangeårigt misbrug af forskellige stoffer. Et muligt scenarie er, at lægen var under massivt pres fra den kendte popstjerne og lod sig besnære og lokke.

For nylig har det stigende forbrug antibiotika og methylphenidat fået de røde lamper til at blinke i Sundhedsstyrelsen. Jeg har i min speciallægepraksis set unge mennesker, der under dække af, at de vil udredes for ADHD, er henvist af egen læge, men deres egentlige ærinde var at få udskrevet methylphenidat for at klare sig bedre til eksamen. Jeg nægtede at udskrive methylphenidat og fik flere vrede patienter. I sager om førtidspension ser jeg flere lægelige udtalelser, der fagligt set slet ikke holder vand og sikkert kun er udfærdiget for at give patienten den pension, som han ønsker. Jeg har selv haft flere klagesager fra patienter, som ikke har fået tildelt førtidspension pga. mine udtalelser.

Flere af mine patienter oplyser, at de ønsker rutinemæssige gynækologiske undersøgelser hos en speciallæge, og dermed presser de den praktiserende læge til at skrive en henvisning, der ikke er grundlag for, og sender dermed en ekstra regning til det offentlige.

At sige nej er langt mere besværligt end at sige ja. Det tager længere tid, er psykisk udfordrende, og man risikerer en utilfreds patient, der klager.

Vi må som læger opfordre befolkningen til at stille rimelige krav. Patienten skal ikke diktere, hvilken type antibiotika han skal have, eller om man skal henvises til speciallæge, hvis den praktiserende læge ikke finder fagligt grundlag herfor. Sommerens hetz mod landets lægekonsulenter i kommunerne viser tydeligt, hvordan den krævende patient sætter sig på den politiske dagsorden på bekostning af lægefagligheden.

Lægeforeningen bør fremføre dette på rette sted. Vi skal turde sige, at nogle patienter er urimelige. Klagesystemet skal bibeholdes, men helt urimelige krav og klager bør afvises. Ellers får vi et dyrt sundhedssystem præget af defensiv medicin ordineret af antiaggressive læger.