Skip to main content

»Den nazistiske nyresten«

Birthe Johannsen

2. nov. 2005
2 min.

Ovennævnte artikel (Ugeskr Læger 2002; 164: 4834-5) omhandler en episode på skadestuen, Amtssygehuset i Gentofte, hvor en forvagt af iransk afstamning blev afvist af en patient, som efterfølgende blev behandlet af bagvagten efter henstilling fra hospitalsledelsen. Lægelovens § 7 og § 8 i de etiske regler blev nævnt som baggrund for, at forløbet var i overensstemmelse med gældende regler.

Efterfølgende har jeg læst to journalistskrevne korte artikler i dagbladet Politiken.

Fredag den 11.10.2002 kommer hospitalsledelsen til orde og forsvarer forløbet og anfører, at ledelsen formentlig vil lave retningslinjer.

Den 14.10.2002 kommer formanden for Lægeforeningens etiske udvalg, Hans Axel Buhl, til orde: »Vi kan ikke have, at det bliver en tilfældig læges aversion, der afgør, om en akut patient bliver behandlet eller ej«. Senere udtaler han: »Er der ingen tillid fra patienten, er det umuligt at gennemtvinge behandling. Vi siger jo heller ikke, at en mandlig læge skal foretage gynæko-logisk undersøgelse, hvis en muslimsk - eller dansk - kvinde har bedt om at få en kvindelig læge. Er der en akut situation, skal vi tilbyde behandling«.

Han anbefaler, at sygehuset for sin egen og personalets skyld laver regler for, hvordan en evt. ny situation håndteres, og hvordan man beskytter de ansatte.

Efter læsning af de tre artikler samt de etiske regler for læger, § 7 og § 9, kunne der skrives mange kommentarer og stilles mange spørgsmål. For mig er det vigtigst at stille følgende spørgsmål:

Er Lægeforeningens officielle holdning i overensstemmelse med formanden for Etisk Udvalg?