Den omvendte gatekeeper

Gatekeeper-rollen opfattes af mange, herunder Lægeforeningens søjler, som den praktiserende læges væsentligste funktion. Man forestiller sig en dørvogter som beskytter den sekundære sundhedssektor mod en truende stormflod af patienter. Alle vil naturligt nok ind, thi det er jo derinde det »rigtige« foregår, diagnostik og behandling af høj kvalitet. Derinde, på færre og færre kæmpestore sygehuse, holder specialisterne til, og der har man al den forjættende teknologi. Gatekeeperen holder de fleste ude og lader kun de udvalgte slippe ind.

Det er imidlertid en helt anden gatekeeper der er brug for, en omvendt gatekeeper. Der er virkelig behov for at de praktiserende læger beskytter befolkningen mod entusiastiske eksperters anbefalinger. Eksperterne sænker bestandig behandlingstærsklerne og udvider indikationsområderne. Flere og flere skal i behandling. Flere og flere tilstande skal ifølge eksperternes anbefalinger behandles medikamentelt. Medikaliseringen og sygeliggørelsen har vind i sejlene. Flere screeningsprogrammer, aggressiv opsporing af risikofaktorer, aggressiv indtrængen i folks privatliv med formaninger om ændring af livsstil. Hver dag foruroligende budskaber i Ra-dioavisen. Forskerne finder nye årsager til kræft. Alt er farligt. Du kunne være syg, selv om du tror du er rask! Et storstilet, iscenesat projekt - i tæt samarbejde med medicinalindustrien.

Det er til at beskytte befolkningen mod alt dette, at der er mest brug for en gatekeeper. Herved gør vi ikke blot de enkelte patienter en tjeneste, vi beskytter også samfundet mod absurde udgifter. Og det er jo helt i lægeløftets ånd.

Litteratur: