Skip to main content

Der dør ikke 5.000 patienter pga. af fejl om året i Danmark

Lægelig direktør Torben Mogensen, H:S Hvidovre Hospital. Overlæge Beth Lilja Pedersen, leder af H:S Enhed for Patientsikkerhed. E-mail: beth.lilja@hh.hosp.dk

4. nov. 2005
4 min.


Om forholdet mellem fejl, komplikationer og utilsigtede hændelser

Årligt rammes 40.000 danske patienter af større eller mindre fejl, heraf dør 5.000 kunne man læse i en underrubrik til en artikel i Ugeskrift for Læger den 12. januar (2004; 166: 126-30) i en artikel der omhandlede Lov om patientsikkerhed.

Det er ikke rigtigt. Der dør derimod formentlig omkring 5.000 danske patienter som et resultat af utilsigtede hændelser. Men utilsigtede hændelser er ikke identiske med fejl. En utilsigtet hændelse er fællesbetegnelsen for fejl og komplikationer. Og det gør unægtelig en betydelig forskel.

Den manglende skelnen mellem fejl og komplikationer eller den manglende anvendelse af den faglige betegnelse utilsigtet hændelse dukker konstant op i artikler i pressen. Det er generende og har vist sig meget vanskeligt at korrigere. Men det er ikke acceptabelt at den misforståelse går igen i Ugeskrift for Læger. Heller ikke selv om der koketteres med det i andre dele af artiklen. I vores eget faglige tidsskrift er denne skelnen essentiel for at patientsikkerhed kan tages bare nogenlunde seriøst. Derfor har vi valgt at reagere og forhåbentlig hjælpe med til at udrydde denne misforståelse.

I Figur 1 er forholdet mellem fejl og komplikationer søgt illustreret.

Det er klart at det af og til kan være vanskeligt at skelne mellem hvorvidt en hændelse var en komplikation eller en fejl, specielt hvis man ser på områder som f.eks. hospitalsinfektioner. Her er det umuligt at afgøre, hvorvidt en sårinfektion skyldes, at håndhygiejnen ikke var i orden i dette bestemte tilfælde, eller hvorvidt det var en hændelig komplikation mv.

Det er til gengæld lige så klart, at langt de fleste fejl viser sig at være ubetydelige og ikke har potentiale til at skade patienten. F.eks. ser det ud til, at kun 1% af medicineringsfejlene medfører konsekvenser for patienterne. Formentlig er der utallige småfejl, og i al fald langt flere end 40.000.

Det er imidlertid vigtigt at opsamle viden om disse »småfejl« for at lære at undgå de alvorlige. Hvis konsekvenserne af fejl overdrives, vil behandlerne ikke kunne se patientsikkerhed som et seriøst emne, fordi det billede, man får i pressen, slet ikke hænger sammen med dagligdagen. Dertil kommer at problemet med patientsikkerhed er alvorligt nok uden disse overdrivelser.

I september 2001 blev en dansk undersøgelse [1] af omfanget af utilsigtede hændelser i Danmark publiceret. Det viste sig, at 9% af de patienter, der blev udskrevet fra de somatiske afdelinger, havde pådraget sig en skade som følge af sundhedsvæsenets behandling, dvs. de havde været udsat for en utilsigtet hændelse. Det kunne dreje sig om mindre ting som lidt infektion i såret, en mild lungebetændelse efter en bedøvelse, eller det kunne dreje sig om et fald ud af hospitalssengen. Enkelte af patienterne døde som følge af den utilsigtede hændelse. I gennemsnit forårsagede den utilsigtede hændelse syv ekstra sengedage. Disse tal er i det store og hele identiske med lignende udenlandske undersøgelser. Man forsøgte endvidere at vurdere, hvorvidt hændelsen var et resultat af en fejl eller en komplikation. Man fandt, at omkring 40% af skaderne kunne tilskrives forhold, der ud fra oplysninger i journalen burde have været reageret anderledes på. Disse skader kan man vælge at kalde fejl. Den anden del, de 60%, fandt man måtte tilskrives komplikationer. Med det daværende antal heldøgnsindlagte drejer det sig om i alt 90.000 patienter.

Den danske undersøgelse var ikke stor nok til at have den statistiske styrke, der gjorde, at den kunne pege på antallet af dødsfald som resultat af utilsigtede hændelser. Men da andelen af utilsigtede skader ikke afveg væsentligt fra de internationale store undersøgelser, kan man ekstrapolere tallene herfra. Gøres dette med den såkaldte Harvard-undersøgelse, hvor man fandt at 3,7% af patienterne havde været udsat for en utilsigtet hændelse og af disse forårsagede den døden hos 13%, fremkommer tallet 5.000.

Det er klart, at der er overskrifter og sensation i lægefejl, sjusk og dødsfald. Det er også et meget følsomt område. Derfor er det netop så vigtigt ikke at være præcis og have orden i tal og definitioner, hvis patientsikkerhed skal tages seriøst.



Referencer

  1. Schiøler. T, Lipczak. H, Pedersen. BL et al. Forekomsten af utilsigtede hændelser på sygehuse. En retrospektiv gennemgang af journaler. Ugeskr Læger 2001;163:5370-8.