Skip to main content

Der dør for mange psykiatriske patienter

Professor Jørgen L. Thomsen. Professor Jytte Banner Dansk Selskab for Retsmedicin. E-mail: jthomsen@health.sdu.dk

16. aug. 2010
5 min.

Det har længe været kendt, at der er overdødelighed blandt psykiatriske patienter og især blandt de psykotiske, som er i behandling med psykofarmaka. Dette er vi opmærksomme på i dansk retsmedicin, og vi har i mange år drøftet årsagerne hertil. Mulighederne for at afdække årsagerne har ikke været store, da der ikke er de økonomiske muligheder for grundige undersøgelser eller interesse fra myndighederne.

Vi ved, at psykiatriske patienter ofte lever usundt og samtidig får potente lægemidler. I en del af de sager, der har gennemgået retsmedicinsk undersøgelse, inklusive obduktion, er det ikke lykkedes at finde dødsårsagen trods grundige undersøgelser. Vi har en formodning om, at de potente antipsykotiske midler kan medføre bivirkninger, muligvis i form af elektriske overledningsforstyrrelser i hjertet og muligt på genetisk baggrund.

Problematikken dukker med mellemrum op i den offentlige debat, og således var der den 25. maj 2008 på programmet 21 Søndag en diskussion af de beskrevne dødsfald. Man konstaterede, at der var en overdødelighed hos psykotiske patienter, som var i behandling med psykofarmaka, og en repræsentant for Patientforeningen, formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab og den sundhedspolitiske ordfører for et af partierne gav udtryk for ønsket om obduktioner og retskemiske analyser for at komme dødsårsagerne nærmere. Dansk Selskab for Retsmedicin henvendte sig herefter i en skrivelse til Sundhedsstyrelsen og opfordrede til grundige undersøgelser, herunder obduktion, med henblik på at få et bedre kendskab til disse dødsfald. For eksempel ved vi ikke, i hvor høj grad de psykotiske patienter passer deres medicinering, og der er en mistanke om overdosering, dels på grund af selvmord, dels på grund af ulykkestilfælde og endelig i nogle tilfælde formentlig på grund af manglende evne og hukommelse til korrekt dosering.

Opfordring fra sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen svarede i en skrivelse af 9. juli 2008 med en henvisning til, at Sundhedsstyrelsen gennem flere år har haft fokus på behandlingen af patienter med antipsykotiske lægemidler, og at der var øget risiko for død, hvis patienterne fik både antipsykotiske lægemidler og sove- eller nervemedicin. Der henvistes i øvrigt til sundhedsloven, og Sundhedsstyrelsen opfordrede til mere udbredt anvendelse af reglerne om indberetning til politiet. Der foreligger ikke opgørelser over en eventuel effekt af denne opfordring. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Preben Rudiengaard og den socialdemokratiske ordfører Jens Peter Vernersen ønskede flere obduktioner, og også daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen tilsluttede sig dette synspunkt.

Intet af dette fik Sundhedsstyrelsen til at flytte sig.

Den 15. december 2009 udgav Sundhedsstyrelsen en redegørelse med en gennemgang af patienter med skizofreni (F20-29) og affektive sindslidelser (F30-39). Styrelsen havde gennemgået 321 dødsfald med de nævnte diagnoser fra årene 2004 og 2006, hvor lægen havde angivet psykiatrisk diagnose som tilgrundliggende dødsårsag, eller hvor der i dødsattestens del 1 var skrevet ukendt tilgrundliggende dødsårsag, og første diagnose i del 2 var en psykisk lidelse, eller hvis dødsårsagen var en bivirkning i forbindelse med behandling af psykisk lidelse. Blandt disse 321 dødsfald var der kun 12, der var blevet obduceret. I ingen af disse tilfælde blev dødsårsagen fastlagt ved den retslægelige obduktion.

Påfaldende resultat

Dette resultat er meget påfaldende, og i Dansk Selskab for Retsmedicin foretog vi et landsdækkende retrospektivt studie for årene 2004 og 2006 af de retsmedicinske obduktioner på de tre danske retsmedicinske institutter (Århus, Odense og København) af patienter med en psykiatrisk lidelse som ovenfor anført (F20-29 og F30-39). Vi fandt i alt 516 sager, hvoraf 289 havde diagnosen depression. Der var 120 med skizofreni og 29 med en maniodepressiv lidelse, i 78 tilfælde var der blot anført psykose. I temmelig mange af tilfældene (121) kunne dødsmåden ikke fastslås. Derimod var der kun 53 (10%) med ukendt dødsårsag. Det var påfaldende, at der var 204 tilfælde af forgiftning (40%).

Hvor sandsynligt er det mon, at Sundhedsstyrelsen ved undersøgelse af 12 sager fra disse år lige netop har udvalgt disse 12 blandt de 53 med ukendt dødsårsag. Tallene stemmer slet ikke overens, og mon ikke Sundhedsstyrelsen skulle se nærmere på registreringen af dødsårsager. Det er uforståeligt for os, hvordan der kan være så stor forskel imellem vore angivelser, og vi kan konkludere modsat Sundhedsstyrelsen: At vi i langt de fleste tilfælde påviser dødsårsagen hos psykotiske patienter.

Psykiatriske patienter er en svag patientgruppe, som der gøres for lidt for. Vi kan påvise, at disse patienter ofte dør af forgiftning, enten som selvmord eller som ulykkestilfælde eller i nogle tilfælde, uden at vi kan fastslå dødsmåden. De dør også af mere livsstilsrelaterede sygdomme, og alt i alt er der behov for undersøgelser, der kan pege på forebyggende foranstaltninger. Et første skridt i den retning må være at fastslå, hvad patienterne dør af, og vi foreslår, at der bliver foretaget obduktion af alle patienter af denne type.

En sådan praksis kunne også være med til at afdække bivirkningerne ved antipsykotisk medicin, der medfører, at patienterne dør selv med terapeutiske koncentrationer.

Vi er fuldt bevidste om de økonomiske aspekter af et sådant forslag, men vil gerne pege på, at Sundhedslovens § 184, stk. 2 giver mulighed for at foretage retslægelig obduktion, hvis det skønnes, at almen interesse kræver en særlig undersøgelse af dødsårsagen ved bestemte grupper af dødsfald.

Denne paragraf har været anvendt siden oktober 1970 til obduktion af alle, der dør i forbindelse med stofmisbrug. Vi mener, at det er på høje tid, at der tages fat på nærmere undersøgelser af psykiatriske patienter og foreslår anvendelsen af denne paragraf til dette formål.

Danmark har en lav obduktionsfrekvens. Kun 2,7% gennemgår en retslægelig obduktion, og andelen af lægevidenskabelige obduktioner på de patologiske institutter er nu langt under 10%. Dødsårsagsstatistikken lider betydeligt under dette, da vi ved, at uden obduktion angives dødsårsagen fejlagtigt i cirka en tredjedel af sagerne. Hvis vi skal følge danskernes sundhedstilstand, må vi obducere. Vi vil gerne medvirke til at bibringe sundhedsmyndighederne denne forståelse og har hermed valgt at fokusere på den let forståelige problematik ved dødsfald hos patienter i antipsykotisk behandling.