Deres rådgivere er for hvidskurede, hr. minister

Deres felttog mod benzodiazepinerne - hovedsageligt de angstdæmpende og sovemedicinen - er så velmenende, rigtig og korrekt. For disse lægemidler kurerer jo ingen; det er lapperier - de holder blot nogle symptomer stangen. Men samtidig er Deres felttog totalt misforstået.

Efter at have været praktiserende læge i 32 år er jeg nu pensioneret - og har derfor ingenting i klemme. Jeg har brugt (misbrugt, vil Deres rådgivere nok sige) disse lægemidler, siden de kom frem, hovedsageligt til to patientgrupper. Alle praktiserende læger kender de grupper - kun alt for godt.

Gurli har fået de angstdæmpende i lang tid. Hun er på Deres alder, hr. minister, men modsætningsvis er hun lidt primitiv, enfoldig og fik aldrig nogen uddannelse. Gurli blev gift, fordi hun blev gravid; hun turde ikke få den legale abort, som havde været løsningen - desværre. Ægteskabet var mislykket fra starten. Manden drikker og kommer jævnligt hjem og er voldelig. Alligevel tør hun ikke forlade ham. For hvad skal hun så leve af - og hvad med de tre børn? For hun fik to børn til.

Hendes diazepam-tabletter får hende til for en stund at glemme sin udsigtsløse verden; med dem kan hun dog fungere. Hun kan ikke undvære dem. Naturligvis. Tages de fra hende, vil hun nok slå sig på snaps og bajere. Ville det være bedre?

Enken har fået sovemedicin i lang tid - siden manden døde. Det er velkendt, at det mest er ældre kvinder, som får nitrazepam-tabletter. Hendes opofrende, indholdsløse liv passerer revy, især om natten. Ingen har brug for hende mere. Børnene bor langt borte; de er dødtrætte af hende.

Lidt kynisk kan man mene, at da hun ikke skal op til noget den næste morgen, spiller det i virkeligheden ingen rolle, om hun ligger vågen nogle timer hver nat. Men takket være »mine« nitrazepam-tabletter sænker glemslen sig over hende, i hvert fald om natten. Uden sovetabletterne vil hun nok slå sig på portvin - få sjælekvaler og føle sig som en fordrukken synder.

Hverken Gurli eller enken kan behandles ud af deres brug /misbrug, uanset hvor mange velmenende psykologer, De stiller til disposition. Det er naivt at tro; det vil blot koste en masse penge til ingen nytte. Og nu kræver De - vel tilskyndet af hvidskurede rådgivere - at de praktiserende læger skal bruge tid og kræfter på et sådant udsigtsløst påbud. Der er så mange andre, vigtige opgaver, som trænger sig på i praksis; skal disse virkelig tilsidesættes på grund af et misforstået prestigeprojekt?

SVAR: