Skip to main content

Desinfektionsmidler i sår kan ikke forebygge infektioner

Hygiejnesygeplejerske Inge Nandrup-Bus, Fredensborg-Humlebæk Kommune. E-mail: inge-nb@post.tele.dk

4. nov. 2005
2 min.

I forbindelse med mit arbejde i den primære sundhedstjeneste oplever jeg stadig, at det ikke er så velkendt, at vi ikke skal desinficere sår længere rent profylaktisk. Jeg har truffet en patient, der fik skrabet lidt begyndende hudkræft væk og fik ordineret chlorhexidincreme til at pleje såret med postoperativt. En anden patient fik ordineret chlorhexidinsæbe til at vaske en cikatrice med dagligt efter en lille operation, indtil trådene skulle fjernes.

På skoler og i institutioner står der chlorhexidin i diverse udformninger til at rense med, når børnene har slået sig, men det skal vi ikke benytte længere. Det er velkendt, at vi ikke skal rense sår med jod længere, da jod er meget vævsirriterende og ofte giver anledning til toksisk kontaktdermatitis. Bliver det benyttet præoperativt, skal det fjernes efter operationen. Kloraminmècher har tidligere været brugt i sårpleje, men glæden af at få nedbragt antallet af mikroorganismer i sårene blev overskygget af kloraminens vævsbeskadigende effekt med deraf forsinket sårheling.

Bakterier kan blive resistente over for desinfektionsmidler, ligesom de kan blive det over for antibiotika, og det er en global trussel, der skal tages meget alvorligt. Overflødig anvendelse af kemiske desinfektionsmidler reducerer ikke antallet af infektioner, men udgør en unødig belastning af miljøet og arbejdsmiljøet.

Chlorhexidin er et meget benyttet desinfektionsmiddel i Danmark. Det har gode egenskaber specielt over for grampositive bakterier, men effekten er mere usikker over for gramnegative bakterier. Chlorhexidin har tilbøjelighed til at binde sig til hudens proteiner og har en depoteffekt, idet det indbygges i hudens hornlag; egenskaber der har ført til, at chlorhexidin er blandt de mest benyttede desinfektionsmidler globalt. Chlorhexidin passerer kun i meget ringe grad intakt hud, og har endvidere en langsommere indsættende virkning end f.eks. alkohol. (Det tager 10-15 min, før chlorhexidin virker optimalt) [1]. Chlorhexidin kan i høje koncentrationer være hudirriterende; der er påvist mutagene egenskaber ved Ames' test; det er neurotoksisk og må ikke benyttes i nærheden af hjernen eller meninges. Endvidere frarådes chlorhexidin (og andre desinfektionsmidler) i sår på grund af unødig risiko for udvikling af overfølsomhed. Så chlorhexidin har sine fordele, men sandelig også sine ulemper, og må ikke benyttes ukritisk.

Af ovennævnte grunde er anvendelse af desinfektionsmidler i sårbehandlingen derfor traditionelt begrundet og bør i vid udstrækning undgås [2].

SVAR


Referencer

  1. Rotter M. Hygiene der Hände. Z Gesamte Hyg 1990;36: 77-9.
  2. Statens Serum Institut, Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne. Råd og Anvisninger: Om desinfektion i sundhedssektoren, 6. rev. udg., 1997.