Skip to main content

Det er ikke den gode vilje, der mangler

Stig Waldorff Speciallæge, Gentofte. E-mail: waldorff@dadlnet.dk

2. sep. 2011
3 min.

INTERESSEKONFLIKTER: Stig Waldorff har været medicinsk direktør i AstraZeneca og har rådgivet firmaer og organisationer, som har relation til sundhedsvæsenet.

N ye behandlinger bliver ikke til daglig praksis af sig selv, der kan være næsten uoverstigelige barrierer for selv en simpel behandling, der er yderst omkostningseffektiv og forlænger livet. Endnu mere kompliceret er det at indføre nye behandlinger, der indebærer strukturelle forandringer i sundhedsvæsenet og omfatter både den primære og den sekundære sundhedssektor, det er kronikerbehandlingen et godt eksempel på. Den gode løsning findes, den er velbeskrevet, og det har den været i årevis, men der findes kun få eksempler på, at den er indført.

Diabetes projekt Fyn er et pionerprojekt, hvor det lykkedes at skabe rammerne for en god kronikerbehandling for diabetespatienter på Fyn. Projektet ligger meget tæt på det, som Wagner senere beskrev i chronic care model (CCM) [1], og det er påvist, at risikoen for komplikationer i forbindelse med diabetes reduceres. Men det har ikke ført til, at det spredte sig ud over Fyn.

Generisk kronikerplan

Sundhedsstyrelsen har lavet sit hjemmearbejde og entydigt peget på CCM, som den foretrukne model for kronikerbehandling. Der er udformet en generisk kronikerplan og en speciel plan for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), man har undervist og forsøgt at sprede det gode budskab. Inden for KOL-området har man i Horsens etableret et system, hvor hospitalsafdelinger, almen praksis og kommunen alle arbejder mod samme mål og med midler, der svarer til CCM. Og igen er modellen kun adapteret af ganske få kommuner i landet, selvom alle har en ambition om at give god kronikerbehandling.

PLO og Danske Regioner har udviklet DAK-E med datafangst, der er den væsentligste komponent i en god kronikerbehandling. Kun nogle få praksisser har virkelig taget det til sig og vist, at det faktisk virker og bedrer kronikerbehandlingen. Og nu venter vi på den nye overenskomst for almen praksis, der skal sikre en bred implementering ved mere eller mindre tvang.

Langt fra ord til handling

DSR, LIF og Dagens Medicin holdt sidste år ekspertdagemøde om kronikerbehandlingen. Vi hørte en masse om, hvad man burde gøre, men meget lidt om nogen, der gjorde det. Der kom en del forslag til, hvad man burde gøre. De var ganske traditionelle: mere central styring og tvang, så skulle det nok gå [2].

Central styring af et system, der bygger på fem Regioner, 92 kommuner, og knap 4.000 praktiserende læger, som fungerer i et privat erhverv og ved siden af dette også skal samarbejde med et ikke ubetydeligt antal hospitalsafdelinger og -læger samt kommunale sundhedpersoner. Jo, forsøg bare.

Men vi kan konstatere, at nogle kronikere i Danmark faktisk får den behandling, de burde have i det nuværende system, og at der faktisk er nogle sundhedspersoner, der helt på eget initiativ er lykkedes med behandlingen, nogle med hjælp fra resten af sundhedsvæsenet, men flere på trods af en betydelig modstand. Der er ikke praktiske hindringer for en god kronikerbehandling, det, vi mangler, er at få ændret vores adfærd, så hvorfor ikke anvende velkendte metoder, der er rettet mod at skabe vedvarende forandring.

Vi skal blive enige om at sætte fokus på, hvad det er, vi vil opnå, og vente med at diskutere hvem og hvordan, så vil det vise sig, at der allerede findes enkle løsninger, der kun venter på at blive anvendt. Og der er meget, vi ikke behøver at gøre, som blandt andet at genopfinde den dybe tallerken, lave tidsbegrænsede projekter, der ikke medfører vedvarende forandring, skabe nye koordinerende organisationsstrukturer og meget mere. Saml alle de gode viljer og skab en fælles vision på de prioriterede kronikerområder og inviter alle interessenter med til at skabe en varig ændring af adfærd til fordel for patienter og samfund. Og vent med at opfinde nye løsninger, til der er et klart behov, kronikerbehandlingen fortjener ikke at være en brik i spillet om, hvem der kan tiltrække sig flest resurser i trekanten mellem regioner, kommuner og almen praksis.


Referencer

  1. http://www.improvingchroniccare.org
  2. http://www.lifdk.dk/graphics/Lif/dokumenter/PDF/Ekspertdage2010/ekspertdage2010_ida_sofie.pdf