Det er så dejligt at være læge – i Norge!

»Det er så deilig å være norsk – i Danmark«. Sådan lød mantraet i en norsk tv-reklame fra rejsebureauet »VisitDenmark« i 1990’erne. Reklamen viser en gruppe midaldrende nordmænd som fester højlydt i et dansk sommerhus. Det banker på døren, og de rødmossede nordmænd ser forskrækket på hinanden i frygt for nabofred i opbrud. Døren bliver åbnet, og uden for står de danske naboer, som er mindst ligeså festglade og mere end dobbelt så fulde. Scenen afsluttes med en stor fest, mens mantraet synges: »Det er så deilig å være norsk … (pause) ... i Danmark«. Konceptet var baseret på selvironi og en opelskelse af danskernes frisindethed og afslappede atmosfære.

De fleste nordmænd husker rejseoperatørernes slagord og forbinder stadig denne afslappede ånd med Danmark. Paradoksalt er det, at det diametralt modsatte er tilfældet, når det gælder lægelivet. Her er Danmark berygtet for sit enorme forskningspres, den svedsprøjtende spurt i opløbsfeltet til titlen mod speciallæge og den stressende lægelige hverdag på de danske hospitaler. Hvad er der gået galt for de danske læger? Vi har jo alle været helt almindelige danskere engang! Hvordan gik vi fra at være øldrikkende, afslappede, imødekommende mennesker til hæsblæsende konkurrencefikserede fortravlede læger?

Jeg har netop haft fornøjelsen af et par ugers arbejdsophold på en anæstesiafdeling i Oslo. Alene på denne afdeling var der ansat tre unge danske læger, og baggrunden for deres valg var ikke til at tage fejl af. Den norske lægelige videreuddannelse er langt mere afslappet. Den daglige arbejdsgang er mindre belastende og præget af en behagelig arbejdsstemning. I den norske model er der ikke den samme konkurrence lægerne imellem, som der er blandt prækursisterne herhjemme. Når man har færdiggjort sin turnus, bliver man »læge i specialisering«, og i det øjeblik man starter i sit målspeciale tikker uret. Man er i gang med at oparbejde den erfaring og dokumentation, som 5,5 år senere skal give godkendelse som speciallæge. Overgangen fra læge til speciallæge er mere glidende, og det at være læge under uddannelse er en rolig proces.

Det er dejligt at være læge – i Norge, og en del af forklaringen på det berygtede danske hospitalssystem ligger i tilrettelæggelsen af den lægelige videreuddannelse. Det tager i gennemsnit ti år at arbejde sig fra cand.med. til speciallæge i Norge, og nordmændene kan ikke se bort fra nogle udstrakte udkantsområder. Mange af vores unge kollegaer er begyndt at se fordelene ved den norske lægelige videreuddannelse, måske vi som system også skulle prøve at kigge vores nordiske kollegaer over skulderen.