Skip to main content

Det frie valgs tyranni?

Alment praktiserende læge Inga Marie Lunde, Silkeborg. E-mail: i.m.lunde@dadlnet.dk

4. nov. 2005
4 min.

»Så sig da noget ... « råbte en fortvivlet gravid i filmen »Forbrydelser«, som handler om både eksistens, tvivl og viden. Den gravide råbte efter et svar, da hun stod uden svar på sine egne spørgsmål. Isoleret og alene stod hun med sit »frivillige valg«, efter at have fået et usikkert resultat i de fosterdiagnostiske undersøgelser. Men hvad kan vi sige til et menneske, som har taget imod det nye medicinske paradigmes tilbud? Som har benyttet sig af selvbestemmelsesrettens mulighed for at kunne foretage det »frivillige« fosterfravalg eller -tilvalg?

Som individer har vi i dag fantastiske muligheder for »frit at vælge vores eget liv«, som det udtrykkes. Men hvor frit opleves muligheden for »det frivillige fravalg« af et foster eller barn egentlig? Selv om de fosterdiagnostiske undersøgelser præsenteres helt værdineutralt og rutinemæssigt af lægeeksperter, som selv mener de kan undgå at tage personligt stilling.

Alle gravide skal nu oplyses om de »nye muligheder« for at få mere viden om deres foster. Det fremstilles som et helt »frivilligt« tilbud. Men opleves det mon i virkeligheden som noget andet? Ingen gravid slipper for lige fra starten at skulle »vælge til« eller »vælge fra«. Alle gravide tvinges til at vælge, om de vil have disse kvalitetsvurderinger eller ej, og dermed få mulighed for at få en viden, som kan få livsafgørende konsekvenser.

Filmen »Forbrydelser« viser hvor ensomt og isoleret en gravid kan opleve at skulle træffe sit eget uafhængige tilvalg - eller fravalg - af et barn som »muligvis er handicappet«. Da håbet og drømmen om et barn var opgivet, og alle fertilitetsbestræbelser lagt på hylden, skete det utænkelige. Hun blev gravid. En ufattelig lykke. Som dog kun varede indtil en ukendt viden dukkede op. Og det forventedes, at hun kunne træffe sit eget frie valg, på grundlag af en såkaldt »helt neutral viden« om de eventuelle - men ret usikre - medicinske konsekvenser af en påvist kromosomafvigelse.

Filmens instruktør Annette K. Olesen udtalte i et interview, at mange valgmuligheder også er med til at producere en angst hos det enkelte menneske. At »vi ofte føler os henvist til at lægge os i hænderne på en viden, som er gold og ufølsom og meget langt fra nogen som helst form for mening«. Hvorfor opfattes viden som gold og ufølsom? Forpligter konkret »viden« ikke netop til at forholde sig til betydningen af den, og meningen med den? Eller er vi blevet blinde for de eksistentielle dimensioner i enhver viden?

Til et senere interviewspørgsmål, om hvorvidt »for meget viden dræber livet?«, svarede filminstruktøren: »Ja, hvis viden står alene, som det højeste i vores liv«. I filmen står viden ikke alene, eller som det højeste. Der er glimt af varme og kærlighed - som dog dør af en overdosis på et toilet.

Der er en skræmmende mangel på håb i filmens virkelighed. Og den peger ikke hen på noget, som kan så sprækker i håbløsheden - så håbet kan skinne igennem. Den peger ikke på noget som kan bære os oppe, når vi er nede. Og den giver intet svar, ud over måske det, at visse valg er umulige valg. Fordi visse valg gør noget ved selve livet.

Vi moderne mennesker betragtes som, og ser os selv som, stærke individer, der i den grad har kontrol over vort eget liv. At vi i dag råder over megastore mængder af (mere eller mindre sikker) viden, kan vi glæde os over. Men vi lever i en verden(sdel) som ikke blot giver mulighed for - men også tvinger os til - at træffe uendelig mange valg. Og hvad sker der med os, når vi på grundlag af en usikker viden tvinges til at træffe basale beslutninger, som med sikkerhed aldrig kan gøres om?

Vil vi komme til at se det »frie valgs tyranni«? Vil det afsløres, at det frie valg kan besætte vores tanke og stjæle vores bevidsthed? At selve valget kan komme til at tyrannisere os. Og at det ikke kun vil tyrannisere os, mens vi vælger. Men også i tiden efter afgørelsen, som vi skal leve med resten af livet. Vi kan blive ved med at sammenligne vort eget valg med hinandens valg. Blot vi ser et menneske på gaden med noget, som vi selv har valgt fra, vil tanken være der igen. Og at vi reelt har valgt i blinde, bliver klart for os hver gang emnet bringes op igen.

Vi får godt nok at vide, at vi kan vælge lige hvad vi vil. Og at ethvert valg er lige respektabelt. Men er et valg frit, fordi der ikke er andet at sige om det? Kan et umuligt valg være frit? Eller kan visse valg tage livet ud af selve livet, mens vi lever det? Det usikre liv, som vi selv engang fik givet, fordi vi ikke kunne vælge hverken fra eller til.