Skip to main content

Det islamiske tørklæde

♠ Reservelæge Helene Dal Bjerno, Odense, E-mail: Bjerno@webspeed.dk

23. jan. 2009
2 min.

Angående den aktuelle lægefaglige tørklædedebat kan man spørge sig selv, om det islamiske tørklæde altid er helt uproblematisk i læge-patient-kontakten. Det ses ofte i debatten, at fortalere for et tørklædeforbud bliver behæftet med etiketter såsom: »racist, nynazist eller fascist« osv. Men for det første er det at være muslim ikke nogen race, idet muslimer findes i alle nuancer og racer. At være tørklædebærende muslim er at vælge en særlig religiøs levevis, som langtfra støttes af alle muslimer, og som heller ikke finder ubetinget opbakning i sin religiøse fordring blandt alle de relevante, religiøse fagfolk.

For det andet findes der i dette land enormt mange moderate muslimer, som er flygtet fra lande, hvor det netop er islamismen, der styrer med et stærkt fascistisk og totalitært, religiøst-politisk fundament. For disse mange herboende, moderate muslimer vil det at blive konfronteret med et islamisk tørklæde, når de er syge og har brug for lægehjælp, i bedste fald føles voldsomt ubehageligt og intimiderende - i værste fald vil det kunne udløse en retraumatisering i henhold til den vold og tortur, som dette religiøse symbol står for i deres hjemland. Hvis man altså skal trække »racismekortet«, skal man samtidig gøre sig klart, at man så sætter de fundamentalistisk religiøse muslimers ret og behov langt over den store gruppe af mere moderate, muslimske flygtninge og indvandreres rettigheder og behov.

Man kan spørge sig selv, om religiøse og politiske statements af nogen art overhovedet har noget at gøre i en læge-patient-kontakt? Det er svært at se et formål med dette, ud over at lægen får nogle behov opfyldt.

For en lang række patienter vil konfrontationen med et stærkt politisk-religiøst symbol som det islamiske tørklæde kunne medføre, at der opstår spekulationer om, hvorvidt man frit kan diskutere forhold omkring seksualitet, samliv, skilsmisser, abort og lign. med lægen. Homoseksuelle og mennesker med en »skæv« seksualitet vil også nemt føle sig mere eller mindre intimiderede i forhold til en religiøs beklædningsgenstand, som alt andet lige står for at fordømme homoseksualitet som syndigt. Rækken af eksempler, der kan trækkes frem, er nok i virkeligheden uendelig. Afsluttende må det konstateres, at der må skulle meget vidtgående argumenter til, for at en læge bryder med god lægeetik og forpligtigelsen til at sikre, at lægens påklædning og fremtoning er så neutral, så den optimale læge-patient-kontakt ikke forstyrres. Det er derfor ikke korrekt at postulere, at det islamiske tørklæde ikke medfører en lang række lægefaglige problemstillinger.