Det skal være slut med bare at »kigge med«

»Må jeg lige kigge med« - dette er en sætning, de fleste lægestuderende kan på rygraden. Men hvor meget lærer vi ved at sidde passivt med i et ambulatorium eller »kigge med« på en stuegang? Ikke ret meget! Det siger sig selv, at observation af andres arbejde ikke giver særlig effektiv indlæring. Det er ret oplagt, at den mest effektive måde at lære på, er at løse selvstændige opgaver på et passende niveau - for studerende naturligvis under supervision af en læge.

Alligevel indeholder lægestudiets klinikophold store dele passiv observation. De studerende er ikke nogen integreret del af afdelingernes arbejde - vi er ofte blot gæster, der observerer andres arbejde uden at deltage selvstændigt. Dette står i kontrast til yngre lægers arbejdsforhold, hvor man allerede i starten af karrieren forventes at arbejde selvstændigt med begrænset adgang til supervision. Springet fra studerende til nyuddannet læge bliver derved unødigt stort - den ene dag er vi passive observander, og den næste skal vi klare arbejdet selv.

Grundlæggende er de fleste læger imødekommende over for studerende, og vil gerne lære fra sig. Problemet ligger derfor i planlægningen af vores klinikophold - ambitionerne er simpelthen alt for lave. Lægestuderende bør i langt højere grad have tildelt rigtige arbejdsopgaver på afdelingerne. Opgaver, som skal løses under adgang til supervision. Det kan lyde besværligt, men det kan sagtens lade sig gøre i praksis. Der findes allerede eksempler på afdelinger, der i høj grad mestrer dette. På Rigshospitalets Hukommelsesklinik har de hver dag studerende, der laver ambulant journaloptagelse på nyhenviste patienter under supervision af klinikkens speciallæger. På Ortopædkirurgisk Afdeling i Holstebro har de omdannet en del af sengeafsnittet til et studieafsnit, hvor stuegangsopgaverne løses af lægestuderende og sygeplejerskestuderende i fællesskab under supervision af læger og sygeplejersker.

Det kan altså sagtens lade sig gøre at inddrage de studerende mere aktivt. Det kræver naturligvis, at afdelingerne er villige til at afsætte resurser til at oplære og supervisere, men jeg er overbevist om, at denne investering vil give et godt afkast. Det vil også stille øgede krav til selvstændighed hos os studerende, men jeg tør godt love, at vi er klar til at tage udfordringen op. Hvis studerende inddrages mere i afdelingernes arbejde, vil vi i nogen grad kunne aflaste afdelingernes faste personale, og vi vil lære langt mere af vores klinikophold. Også springet mellem at være studerende og nyuddannet læge vil blive reduceret. Her er da for alvor tale om en gevinst for alle parter - hvorfor ikke se at komme i gang?