Skip to main content

Det sunde mentale helbred starter ved fødslen

»Som børnepsykiater gør det ondt langt ind i mit faglige hjerte«. Klummeskribent Anne Thorup er blevet farmor. Barnebarnets fødsel var reduceret til en lang række indgreb, som kun indeholdt kolde kliniske facts, skriver hun.

Anne Thorup, professor børne- og ungdomspsykiater

28. jun. 2021
3 min.

Verdens ottende vidunder er født! Jeg er blevet farmor til en fin og stærk lille pige!

Desværre bliver dette indlæg endnu et bidrag til debatten om de fuldstændigt uacceptable og utilstrækkelige forhold, vi byder de fødende i Danmark, fordi vi i vores familie på nærmeste hold har mærket, hvad det betyder, når der skæres helt ind til benet på fødeafdelingerne.

Der var ikke en finger at sætte på den kliniske og objektive indsats, da barnebarnet blev født. De to vigtigste outcomemål »mor overlevet« og »barn overlevet« blev opfyldt. Men som børnepsykiater gør det ondt langt ind i mit faglige hjerte at se, hvordan denne eksistentielt helt unikke begivenhed: at blive mor og at blive født er reduceret til en række indgreb, som kun indeholder kolde kliniske facts, der alene fokuserer på det aktuelle »nu«. At blive mor (og far) – især for første gang – er både biologisk, psykologisk, følelsesmæssigt og socialt en kæmpestor forandring. For forældrene er de vigtigste personer i barnets liv.

Som børnepsykiater gør det ondt langt ind i mit faglige hjerte at se, hvordan denne eksistentielt helt unikke begivenhed: at blive mor og at blive født er reduceret til en række indgreb.Anne Thorup, professor, børne- og ungdomspsykiater

Det nyfødte barns hjerne rummer et næsten ubegribeligt potentiale for læring og udvikling – hvis barnet mødes med den rette form for støtte og stimulation. Barnet er hjælpeløst og skrøbeligt, men også modtageligt, parat og robust. Hjernens millioner af nerveceller udvikler sig meget plastisk og er helt tunet ind på at lære de basale ting først: at sanse, spise, kommunikere og etablere en tilknytning til omsorgspersonerne for senere at lære at bevæge sig, tale, dele oplevelser og gå ud i verden som et selvstændigt individ. Man taler om et window of opportunity - en tidsperiode, som ikke må forpasses, hvis udviklingen skal gå bedst muligt. Forældrene har hovedrollen her, for det input, som barnets hjerne skriger efter, kommer fra dem.

Men hvis man som nybagt mor bliver sendt hjem få timer efter en lang og besværlig fødsel med kateter, syninger og traumatiske smerteoplevelser, er det svært at finde sin nye rolle. Usikkerhed og søvnløse nætter medvirker til, at forældrene ikke føler sig kompetente. 10-15% af alle både mødre og fædre oplever efterfødselsreaktioner eller ligefrem depression. Statistikken viser, at det kan påvirke børnenes mentale helbred i form af dårlig trivsel, psykiske problemer eller ligefrem depressioner senere i livet.

Der er heldigvis fokus på mental sundhed. Men vi glemmer, at den starter meget tidligt i livet, faktisk allerede r fødslen, og at de allerførste leveår er afgørende for, hvordan barnets mentale sundhedsprofil udvikler sig. Derfor har den start, den nye familie får, direkte indflydelse på det lille barns psykiske helbred og herunder også, om der er tid og ro til omsorg og restitution på fødeafdelingen, inden man skal hjem med den lille ny.