Diagnostik af vitamin B 12 -mangel

Vi takker Hvas et al for en god og tankevækkende artikel om diagnostik af vitamin B12-mangel [1]. Forfatterne redegør for diagnostiske usikkerheder og foreslår en ny strategi for anvendelse af biokemiske markører ved udredning for vitamin B12-mangel. Det anføres, at forhøjet P-methylmalonat (MMA) forekommer i op til 15% af ældrebefolkningen, og litteraturgennemgang tydeliggør den begrænsede evidens for behandling af patienter med diffuse symptomer og biokemiske markører uden for normalområderne.

Flere studier tyder på, at MMA stiger med alderen [2, 3]. Er de normalt anvendte referenceintervaller fastlagt, så de tager højde for dette? Et af de refererede studier viser endda, at næsten halvdelen af raske ældre over 70 år har forhøjet MMA eller homocystein [4]. Er der tale om en ikke-patologisk, aldersafhængig udvikling (analogt til fald i creatinclearance), som vi nu finder behandlingskrævende? Som konsekvens foreslår forfatterne en øvre beslutningsgrænse på 0,75 mmol/l for MMA-analysen. Hvorledes er denne cut off-værdi fremkommet? Er vi i gang med at behandle en stor gruppe raske ældre?

SVAR