Dialog - men på lægernes præmisser

Ugeskrift for Læger bragte en nyhed den 9. marts om en dialog mellem Overlægeforeningen, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter. På dagsordenen var genoptræningsplaner, en opgave, som alle tre foreninger er enige om, hører bedst hjemme hos terapeuterne.

Lægerne kan frigøres fra en ikke direkte lægefaglig opgave, som er eksploderet i omfang med kommunalreformen, og som er pålagt lægerne oven i mange andre nye opgaver. For Overlægeforeningen er det ifølge nyheden »indlysende«, at ergo- og fysioterapeuter bør udarbejde genoptræningsplanerne, og det handler om at bruge specialistviden på bedst mulig vis. Ergoterapeutforeningens undersøgelse fra 2008 understøtter den gode sag: Den viser, at genoptræningsplanerne bliver bedst, når det er fysio- og ergoterapeuter, der har skrevet dem.

Så egentlig burde det vel være let nok at konkludere, at fysio- og ergoterapeuter sagtens kan have det formelle ansvar for en genoptræningsplan. Men nej. For når festtalen om fleksibel opgavevaretagelse og fornuftig ressourceudnyttelse i moderne sundhedsvæsen er holdt, er det stadig de gamle magtbastioner, der gælder: Her holder man fast i, at selvom terapeuterne er de bedste til opgaven, så må lægerne hellere beholde ansvaret.

Det er ærgerligt, at viljen ikke rækker længere end til at ville delegere en opgave, som man i øvrigt helst er fri for. Så jo, vi havde en dialog - men som den triste tradition byder, var den helt på lægernes præmisser.

> Svar:
♠ Næstformand Mogens Hüttel, Overlægeforeningen E-mail: fas@dadl.dk

Fysioterapeuternes formand refererer til et møde mellem fysio- og ergoterapeuterne og Overlægeforeningen, hvor også formanden for Dansk Reumatologisk Selskab deltog. Formålet var at drøfte, hvordan samarbejdet om genoptræningsplaner kan forbedres. Området kalder på store forbedringer, var den fælles konklusion på mødet, hvor det blev besluttet at sætte fælles fokus på området. Efter Overlægeforeningens opfattelse var det et godt og konstruktivt møde med fælles fokus på de bedste forhold for patienterne.

Nu kan vi konstatere, at fysioterapeuternes formand har haft det formål at få lægerne til at vende genoptræningsopgaven ryggen. Genoptræning er ikke noget for hverken fx reumatologer, geriatere eller ortopæder, må man forstå. Det er en opgave, der skal varetages af ergo- og fysioterapeuter, der skal have overdraget det formelle ansvar iht. lovgivningen.

Mødet kom faktisk i stand på foranledning af ergoterapeuterne, og baggrunden var en fælles konstatering af, at det er indlysende, at ergo- eller fysioterapeuter som altovervejende hovedregel bør udarbejde selve genoptræningsplanerne med det naturlige forbehold, at det sker under den behandlende læges ansvar, og at man sikrer, at de pågældende terapeuter fagligt og sagligt kan løfte opgaven. Ergotarapeuterne har i øvrigt givet udtryk for, at det heller ikke var deres opfattelse, at formålet med mødet var at »trykke lægerne ud af genoptræningsplanerne«. Det kan man konstatere ved at læse den af Johnny Kuhr refererede artikel i Ugeskr Læger 2009;171:930-1, hvor også ergoterapeuternes formand, Gunnar Gamborg, er citeret for at anerkende, at det formelle ansvar stadig vil ligge hos lægerne.

Læger er bedst til diagnostik og behandling, men ved fx komplicerede frakturer kan det selvfølgelig stadig være nødvendigt med en lægefaglig vurdering af genoptræningsindsatsen, men det er ikke et forhold, der burde hindre et godt samarbejde mellem faggrupperne med udnyttelse af deres respektive kompetencer. Heldigvis er det gode samarbejde da også dagligdag mange steder i landet.

Spørgsmålet om det formelle ansvar efter lovgivningen var ikke til diskussion på mødet og var heller ikke som nævnt en del af den aftalte baggrund for mødet.

Det er ærgerligt, at vi nu først efter mødet kan konstatere, at Johnny Kuhrs dagsorden har været en helt anden, nemlig at lave fagpolitik i stedet for at sætte det helt åbenlyse behov for bedre genoptræningsplaner i fokus. Og det kan undre, at reaktionen efterfølgende er så kraftig, når spørgsmålet om den formelle ansvarsplacering slet ikke blev bragt frem på mødet - heller ikke af fysioterapeuterne. Man fornemmer, at Johnny Kuhr, som også er næstformand i Sundhedskartellet, har haft en anden og mere direkte dagsorden med mødet, nemlig at få flyttet nogle hegnspæle vedr. de lovgivningsmæssige rammer for opgavens varetagelse.

Naturligvis går Overlægeforeningen i øvrigt sammen med den resterende del af Lægeforeningen varmt ind for opgavedeling og opgaveglidning, og særligt på dette område er der brug for et godt samarbejde mellem de relevante faggrupper. Det kan helt evident ske uden at lave om på lovgivningen, hvis formålet er en bedre opgavevaretagelse.

Drejer det sig om faggruppers profilering, er projektet derimod et andet. At det var den reelle præmis for Johnny Kuhr, burde han have gjort de andre deltagere klart på et tidligere tidspunkt.