Skip to main content

Dørvogteren i det sammenhængende sundhedsvæsen

Kirsten Hallager, alment praktiserende læge, Nørresundby, E-mail: oekokirsten@email.dk

1. nov. 2005
3 min.

I lederen om »Ét sammenhængende sundhedsvæsen« [1] omtales de praktiserende læger som gatekeepere - og kun som gatekeepere.

En gatekeeper er en kontrollør, en portner eller en dørvogter. Dørvogteren står ved indgangen til hotellet i sin flotte uniform og kontrollerer at kun de fine mennesker kommer ind. Han passer på, at de fine ikke forstyrres af pøbelen. Han må ikke lukke en forhutlet socialtaber ind og give en kop kaffe i vestibulen - så bliver han fyret. Hvad han tænker om de fine, holder han for sig selv. Når han har fri, går han ud til sine egne. Hvad gør han så, hvad tænker han?

Jeg er praktiserende læge. Jeg arbejder ude blandt befolkningen. Som en kollega så smukt udtrykte det, er vi der ved fødslen, og når patienten dør. Vi følger vores patienter gennem livet. Vi er med til de glædelige begivenheder, når et barn kommer til verden og vokser op, og vi bliver inddraget når der er problemer. Sommetider er patienterne syge. Ved ca. 1 ud af 20 kontakter henviser jeg til det sekundære sundhedsvæsen. Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste; gælder stadig. Men der er en anden og lige så vigtig del af mit arbejde i almen praksis ud over at tage mig af den enkelte patient, nemlig at se og erkende sammenhænge.

Efter tusinder af kontakter bliver de sociale og miljømæssige forholds betydning for patienternes sundhed tydeligere og tydeligere. Dette er også vist i talrige bøger og artikler. Tænk på Svend Heinild og Vagn Christensen.

Jeg mener, at denne anden del af lægearbejdet, af det at være læge, bliver glemt eller skubbet væk. Jeg mener, at jeg har en moralsk forpligtelse til også at tage mig af dette felt [2], der er meget vanskeligere at håndtere, idet det kræver politisk handling, der kræver enighed om værdier. Alene kan jeg gøre opmærksom på problemet, gå ud lokalt med borgermøder, undervisning på daghøjskoler, børneundersøgelsesprojekt i egen praksis og besøg på arbejdspladserne. Men hvis de sociale og miljømæssige forhold skal ændres, kræves der et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor alle læger har en holdning og tør handle politisk.

Hvad tænker dørvogteren? Hans rigtige liv leves uden for hotellet. Han har ikke mange værdier fælles med hoteldirektøren, som kun accepterer ham, hvis han gør, hvad der bliver sagt. Han ville aldrig drømme om at være i samme fagforening som hoteldirektøren.

Jeg er i samme fagforening som lægerne i det sekundære sundhedsvæsen. Har de respekt for mig og mit arbejde? Har vi fælles værdier i fagforeningen andre end økonomi og organisation af sundhedsvæsenet?


Referencer

  1. Poulsen J, Nielsen K, Lassen J, Worsøe M. Ét sammenhængende sundhedsvæsen. Ugeskr Læger 2003; 165: 2263.
  2. Summerfield D. Fighting »terrorism« with torture. Leder i BMJ 12. april 2003; 326: 773-4.