Dokumentation af akupunktur

I Ugeskrift for Læger nr. 36 (2005;167:3423) fremfører Palle Rosted & Viggo Kragh Jørgensen, at alternative behandlinger kun kan accepteres, når der foreligger randomiserede kliniske undersøgelser (RCT) af behandlingerne som bevis for deres virkning. Som eksempel nævnes, at det efter RCT er blevet bevist, at akupunktur er en effektiv behandling af hovedpine og migræne.

Dette krav gentager Palle Rosted i en artikel i Ugeskrift for Læger nr. 38 (2005;167:3573-7), hvor han så samtidig nedgør den traditionelle klassiske kinesiske akupunkturmodel til at være en samling triggerpunkter.

Nu er vi efterhånden mange læger, som i mange år har behandlet en række lidelser med akupunktur, hvor akupunkturens positive virkning alene er vurderet på baggrund af professionel viden og faglig skepsis.

Ville det ikke være rimeligt, om sådanne iagttagelser blev samlet og anerkendt? Jeg taler ikke om solskinshistorier fra enkelttilfælde, men om faglige opgørelser over akupunktur-effekten på et rimeligt antal patienter med en veldefineret sygdom, hvor patienterne er behandlet individuelt efter de koder over kroppens funktioner og dysfunktioner, som man i den klassiske akupunktur har fundet frem til og har efterprøvet gennem en meget lang periode, ja, flere århundreder.

Bør sådanne undersøgelser ikke respekteres interkollegialt?

SVAR: