Don Juan som læge

I 2004 bragte UFL et indlæg, hvor en praktiserende læge efterlyste etiske regler for sex mellem læge og patient (Ugeskr Læger 2004;166:828).

Efterfølgende har Lægeforeningen i lighed med American Psychiatric Association indført retningslinjer i vore etiske regler ved § 13: En læge må ikke indlede et seksuelt forhold til en patient, som aktuelt er i behandling hos lægen.

I APA's oprindelige drøftelser blev der bl.a. skrevet: »en psykiater, der har seksuelt samkvem med sine patienter, har allerede stillet sin egen diagnose«.

Så vidt så godt, i teorien. Men i praksis er det ikke så godt. Følgende illustrerer, hvor svært det er at få stoppet den skyldige.

Vi blev af flere af vore patienter gjort opmærksomme på en kollega, der havde haft seksuelt samkvem med eller været seksuelt grænseoverskridende over for sine patienter. Det strakte sig langt tilbage i tid og foregik stadigvæk. Ved fællessamtale med nogle af disse patienter, der ikke kendte hinanden på forhånd, blev det åbenlyst, at der fra lægens side var tale om forførelse eller forsøg herpå.

Vi kontaktede herefter embedslæge og Lægeforeningen for at indberette den pågældende læge for Etisk Udvalg, men her viste vanskelighederne sig. Embedslægen var »forstående, men kunne intet gøre uden beviser«. »I må forstå, at jeg gerne vil, men jeg kan ikke«. »Han bør stoppes!« Lægeforeningen »tager kun en sag op, hvor der er sket politianmeldelse og rejst tiltale«.

Lægeforeningen »undersøger ikke sager på egen hånd«. Lægeforeningen »er ikke en domstol, men afventer en domstolsafgørelse«.

Alt sammen meget forståeligt, men i praksis blev det umuligt at gøre noget ved sagen.

Ingen af kvinderne magtede at foretage politianmeldelse. Årsagerne var forståelige: De var psykisk skrøbelige, ønskede ikke at udlevere sig, frygtede at skulle forklare sig for politiet, frygtede slægtninges dom, og mest af alt: følte sig dumme over at have ladet sig forføre og udnytte. Desuden var de ambivalente, da lægen havde hjulpet dem med deres sygdom og været omsorgsfuld og kærlig - og samtidig følte de sig udnyttede.

Det viste sig i øvrigt, at mange kolleger havde vidst besked, men af ovennævnte årsager havde opgivet at gøre noget.

Slutresultatet var, at vi ikke kunne gøre noget. Lægeforeningen gør ikke noget. Vores etiske regler er smukke, men ubrugelige.

Området er vanskeligt, da der jo ikke er tale om voldtægt men forførelse.

Løsningsmodeller efterspørges.

Og Don Juan? Han fortsætter vel med at forføre patienter!