Skip to main content

»Don Juan som læge«

♠ Formand Poul Jaszczak, Etisk Udvalg. E-mail: dadl@dadl.dk

12. dec. 2008
1 min.

I Ugeskr Læger 2008;170:3976 skriver Ole Bjørn Skausig og Inger Morsing, at Lægeforeningen kun behandler sager om overtrædelse af de etiske reglers § 13, der forbyder læger at have sex med deres patienter, hvis der er sket politianmeldelse eller rejst tiltale.

Dette beror på en misforståelse.

Såfremt Lægeforeningen modtager en henvendelse om, at en læge har haft sex med en patient, vil sagen blive behandlet af Lægeetisk Nævn på samme måde som alle andre sager om overtrædelse af de etiske regler. Den pågældende læge vil blive bedt om en udtalelse, hvorefter nævnet vil tage stilling til sagen.

Hvis sagen imidlertid i forvejen verserer hos andre myndigheder, kan Lægeetisk Nævn ikke tage sagen op til behandling.