Drop udkantskompensation til unge læger - vis dem mulighederne

Interessekonflikter: ingen

Når en SDU-undersøgelse blandt alle landets almenmedicinske uddannelseslæger viser, at disse kommende praksislæger finder det rimeligt, at det offentlige betaler dem en årlig kompensation på ca. 500.000 kr. oveni deres almindelige lægeløn for at nedsætte sig i et yderkantsområde, har vi altså et problem.

For naturligvis er det ikke rimeligt, at det offentlige betaler, hvad der svarer til halvanden lærerstilling oveni lægens løn for at få hende til at nedsætte sig med praksis i det, nogen kalder Udkantsdanmark.

Når halvdelen af alle kommende praksislæger har så stort et problem med provinsen, at det bringer lægedækningen her under pres, bliver jeg nødt til at ryste på hovedet over det afmægtige svar, som formand for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern har på det samfundsproblem:

»Det er da positivt, at der overhovedet er nogen, som vil sige ja til at lægedække Udkantsdanmark i fremtiden«, siger han til Ugeskrift for Læger (2012;174:1871).

Henrik Dibbern har sammen med regionerne og sygehusene en udfordring i at vise de unge uddannelseslæger de mange muligheder, det giver at uddanne sig på sygehusene i provinsen og efterfølgende nedsætte sig med egen praksis her.

Her er et par argumenter:

Der er større chance for at få præcis den uddannelsesstilling, man drømmer om, fordi der ikke er så mange ansøgere som i storbyerne.

Byggeriet af Danmarks nye akutsygehuse er begyndt. I Aabenraa bygges der lige nu akutsygehus og psykiatrisk hospital for i alt 1,7 mia. kr. Specialer og faglig ekspertise samles under supermoderne forhold med det nyeste udstyr. I alt 2.400 ansatte får deres gang på sygehusene, når de står færdige om seks år. De ny akutsygehuse i provinsen bliver meget attraktive uddannelsestilbud for unge læger under specialuddannelse.

Og når de unge læger er færdige med deres uddannelse og skal ud at praktisere, er prisen på lægepraksisser i provinsen altså en helt anden end i hovedstadsområdet. Det samme gælder huspriserne.

Sygehuse, regioner og Praktiserende Lægers Organisation har en udfordring i at vise uddannelseslægerne, at de kan få et spændende og fagligt udfordrende arbejdsliv med en god praksiskarriere i provinsen.

Men i kommunerne har vi også en udfordring. For heldigvis viser undersøgelsen også, at der er andre faktorer end penge, der påvirker de unge lægers valg:

27% af lægerne svarede, at de ville overveje at etablere sig i et yderområde, hvis de fik tilbudt et godt sted at bo. 41% ville overveje at flytte, hvis deres ægtefælle fik tilbudt job. 10% ville overveje det, hvis der var gode fritidsmuligheder. Det er ønsker, som vi i Aabenraa Kommune lytter til og kan hjælpe med at opfylde.

Unge læger søger ikke bare det gode arbejdsliv. Mange har allerede familie og søger hele det gode liv. Den pakke kan provinsen sagtens tilbyde, hvis vi kommuner arbejder sammen med sygehuse, regioner og lægernes organisationer.

> Svar:

Formand for Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern, E-mail: dibbern@post3.tele.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Der er mange faktorer, som er af betydning, når unge læger skal vælge speciale og bopæl. En faktor med tiltagende stor betydning er nærhed til de større byer, især universitetsbyerne. Blandt de øvrige er faktorer, som borgmester Tove Larsen også omtaler: attraktive boliger, et fagligt spændende arbejdsmiljø og (akademiker)job til ægtefællerne.

Vi må bare konstatere, at disse faktorer har været kendt i årevis, og at resultatet af lægernes prioriteringer i den faktiske virkelighed er, at der mangler 50 praktiserende læger i Nordjylland, mens der er læger nok i Aarhus.

PLO vil meget gerne være med til at markedsføre de tiltag, man gør uden for de store byer, for at gøre det mere attraktivt for lægerne at søge væk fra universitetsbyerne, men hvis man ikke vil erkende, at økonomi også er et brugbart incitament, fratager man sig nogle handlemuligheder.

Grunden til, at vi overhovedet har en mangel på praktiserende læger nogle steder i landet, er, at almen praksis i årtier er blevet nedprioriteret i sundhedsvæsenet. Mens der er blevet oprettet tusindvis af lægestillinger på sygehusene, er antallet af stillinger som praktiserende læge kun blevet øget med nogle snese. Alle de fine ord ved festlige lejligheder om at følge LEON-princippet og om almen praksis som hjørnestenen i sundhedsvæsenet er blevet til hule ekkoer, når det kommer til viljen til at investere i udviklingen af almen praksis.

Hvis 25 mio. kr. om året som et ekstra incitament til lægerne kunne få alle praksis i Region Nordjylland besat, hvad søren ville det så betyde i forhold til de milliardinvesteringer og tusindvis af job på sygehusene, som borgmesteren er så stolt af at kunne fortælle om? Skal janteloven forhindre praktiske løsninger i sundhedsvæsenet i et land, hvor man i finanssektoren har kunnet få flercifrede millionbeløb i bonus for at få almindelige menneskers pensionsopsparing til at gå op i røg?