Du tager munden for fuld Peter Gøtzsche

INTERESSEKONFLIKTER: Har tidligere (men ikke p.t. og ikke efter tilknytning til Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL) og Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI) siddet i et lønnet ekspertpanel ved samarbejde med Abbot, Novartis, Lilly og Amgen. Har holdt foredrag og modtaget vederlag af Lilly og Amgen og har deltaget i videnskabeligt, ulønnet samarbejde om kliniske forsøg med Amgen, Lilly, MSD og Novartis. Er tilknyttet som sagsbehandler ved NSL og udpeget som granskningsmand ved ENLI fra 1. april 2011.

I en kronik i Ugeskrift for Læger går professor Peter C. Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center i kødet på dansk forskning og konkluderer, at lovgivningen omkring kliniske forsøg er alt for slap [1]. I Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, er vi ikke blinde for, at der kan findes tilfælde, hvor forskere er letsindige i deres omgang med data og krav til information, men kronikken fremstiller danske forskere som en samling vaneforbrydere, og det er efter vores bedste overbevisning at skyde langt over målet.

Kontrollen med kliniske undersøgelser i Danmark er meget, meget stor, og LVS nærer stor tillid til, at alle de kontrolinstanser og myndigheder, der er involveret i godkendelsen af kliniske forsøg i Danmark, arbejder professionelt og med fokus på patienters og frivillige forsøgsdeltageres sikkerhed. Peter C. Gøtzsche anfører, at det nyeste lovforslag ikke beskytter patienterne i fornøden grad [1]. I kronikken anføres blandt andet, at der er adskillige eksempler på uetisk forskning. Eksempler, der er 20 og 30 år gamle [2, 3]. Det tegner næppe billedet af den samlede danske kliniske forskning i dag.

Der er eksempler på kliniske undersøgelser og lægemiddelforsøg, hvor planlægningen har været uhensigtsmæssig, eller hvor lægemiddelundersøgelser er foretaget placebokontrolleret i stedet for sammenlignet med en dokumenteret behandling. Men disse forsøg er ikke kun og altid foretaget på baggrund af sjusk og snyd, som det antydes af PCG. Der foretages faktisk lægemiddelundersøgelser, der er relevante og fornuftigt begrundede uden øget risiko for patienterne.

Der er plads til forbedringer til gavn for patienter, frivillige forsøgsdeltagere og forskere. Disse forbedringer skal foretages til gavn for alle og er initieret under medvirken af mange parter med interesse i klinisk forskning. Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS), nedsat af Sundhedsministeriet for nu snart to år siden, samarbejder bredt om at løse en række problemstillinger omkring den kliniske forskning. Alle parter, der medvirker til klinisk forskning i Danmark, er repræsenteret, herunder patienter, komiteer, fonde, fagforbund, styrelser og Sundhedsministeriet m.fl.

En række af de konkrete forslag, der er kommet fra NSS-samarbejdet, er undervejs i det politiske system og ventes implementeret, således at den kliniske forskning i Danmark kan forblive på internationalt niveau i årene frem.

Dansk klinisk forskning indtager en international førerposition med højt kvalificeret klinisk forskning initieret af forskere fra det danske sundhedsvæsen og fra medicinalvirksomheder. Det er væsentlige faktorer i det samspil, der har givet Danmark den nuværende førerposition.

Men den kliniske forskning i Danmark er under pres pga. resursemangel til den frie forskning, hvor sundhedsvæsenets egne forskere initierer forskningen. Den sponsorinitierede forskning i Danmark er også i høj grad presset af global konkurrence fra nye lande, der i dag kan levere effektiv klinisk forskning af høj kvalitet. Derfor skal vi passe på ikke at tale os ind i en moralsk dødsspiral, som der ikke er dækning for. Vi skal også passe på ikke at tage modet fra unge forskere og yderligere besværliggøre, at de kan komme i gang med klinisk forskning.

De lægevidenskabelige selskaber skal deltage i prioriteringsdebatten på et højt fagligt grundlag, det opnås kun gennem høj faglig viden dannet ved blandt andet deltagelse i klinisk forskning.