Skip to main content

Edb i speciallægepraksis

Speciallæge Helle Rotne, Gentofte. E-mail: helle.rotne@dadlnet.dk

1. nov. 2005
1 min.

Jeg vil blot komme med en kort bemærkning i forbindelse med speciallæge Finn Johannsens indlæg i Ugeskrift for Læger den 29. september 2003 om elektronisk kommunikation.

Jeg er fuldstændig enig med Finn Johannsen. Også jeg har i min speciallægepraksis et lille edb-system som fungerer upåklageligt. Jeg forstår godt at EDI-fact-systemet er meget praktisk for de praktiserende læger, som jo blot kan føre speciallægens skrivelser direkte ind i patientens journal, men hvorfor kan vi så ikke blot få et EDI-fact-system som kan tilkobles vores eget system, og som jo så vil være væsentligt billigere at anskaffe? Også jeg synes, at det bør være billigere i brug.

Jeg sender sygesikringsregnskab på diskette, og indtil videre fungerer det jo fint.

Mon ikke at der er flere praktiserende speciallæger, som er enige med Finn Johannsen og mig?