Efter vores mening ... er kapaciteten på landets intensivafdelinger for lille

Som man for nylig har kunnet følge i den elektroniske presse, sker der jævnligt overflytninger mellem landets intensivafdelinger alene begrundet i pladsmangel. Denne i bogstaveligste forstand uhensigtsmæssige trafik er kun et af mange tegn på, at der er for få pladser allokeret til intensiv medicinsk terapi ved landets intensivafdelinger. Medvirkende til at øge problemet er den generelle udvikling i befolkningens alderssammensætning og den medicinske kunsts muligheder, med det positive forhold, at stadigt flere ældre, som på trods af komplicerende kroniske sygdomme, kan tilbydes stadigt mere avanceret medicinsk og kirurgisk behandling. Det giver øget forekomst af mennesker med komplikationer eller risiko for komplikationer, som bedst og mest sikkert behandles eller forebygges ved optimering af organfunktionerne ved indlæggelse på en intensivafdeling før, under og efter disse behandlingstilbud. Når komplicerende sygdomme opstår, er intensiv og specialiseret diagnostik, behandling, overvågning og pleje ofte afgørende for overlevelse. Det drejer sig f.eks. om infektiøse sygdomme efter kemoterapi, om komplikationer til avanceret cancerkirurgi, postoperative pneumonier og alvorlige metaboliske forstyrrelser. Et andet vækstområde er patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom, hvor nye behandlingsmuligheder med bl.a. ikkeinvasiv respiratorbehandling øger behovet for intensive pladser. På disse og en lang række andre områder har den intensive medicinske terapi sin dokumenterede virkning. Prioritering imellem patienter med behov for intensiv medicinsk terapi er den virkelighed, som ofte præger anæstesiologers virke på intensivafdeling. I perioder bruges det meste af en arbejdsdag eller en vagt på at skaffe plads til de kritisk syge, og der bruges tid på at skaffe pladser, så dagens eller morgendagens operationer ikke aflyses.

Vi håber ikke, at det betyder bevidst for tidlig udskrivelse fra intensivafdeling. Efter vores mening er risikoen for bevidst såvel som ubevidst for tidlig udskrivelse fra intensivafdeling - eller meget strenge kriterier for adgang til intensivafdeling et forhold, man må tage i betragtning, når den reelle intensive kapacitet skal vurderes. I en leder af Larsson & Lundin [1] kan man allerede i 2001 læse, at frygten ikke er ny.

Det er i dag en indarbejdet rutine at indstille intensiv medicinsk terapi, såfremt det vurderes, at behandlingen er udsigtsløs, og patienten er uafvendeligt døende. Det er således en my-te, at uafvendeligt døende fylder sengene på intensivafdeling.

Efter vores mening er underkapaciteten et alvorligt sundhedsproblem, der risikerer at undergrave store medicinske og kirurgiske fremskridt. Vi finder det så alvorligt, at vi den 10. august i år havde et møde med Sundhedsstyrelsen om problemet.

Problemstillingen vedrørende den intensive kapacitet er desuden et grundlæggende etisk problem - og ikke kun et lægefagligt problem. Det spørgsmål, som vi må stille, er, om det er acceptabelt, at meget syge patienter med reversible tilstande ikke får den bedste behandling pga. for lille intensiv kapacitet? Det er nødvendigt at foretage prioriteringer.

Men de prioriteringer og garantier, som er indført igennem de seneste år, har kun været rettet imod enkelte grupper af patienter, og andre store patientgrupper er efterladt uden prioritering eller garanti. Nu synes tiden at være inde til (igen) at prioritere forebyggelse og behandling af de mest syge patienter og patienter med behov for øjeblikkelig hjælp. En etisk prioritering er alles ansvar og kalder på et samarbejde mellem den politiske ledelse, den organisatoriske forvaltning, den lægelige praksis og den videnskabelige erkendelse.

Efter mødet med Sundhedsstyrelsen og mediebevågenheden har sundhedsministeren offentligt tilkendegivet, at der skal gennemføres en analyse af problemets omfang og årsager. Det er glædeligt. Terminen for dette arbejde satte ministeren til årets udgang. Efter vores mening bør dette arbejde fortsættes, f.eks. med en følgegruppe ledet af Sundhedsstyrelsen. Det er nødvendigt for at følge udviklingen i behovet for intensiv kapacitet, også i årene der kommer, så vi ikke igen havner i den nuværende alvorlige situation. Initiativet til denne kapacitetsanalyse er iværksat af de videnskabelige selskaber.

Litteratur: