Skip to main content

Efteruddannelse - hvad vil selskaberne?

Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk Selskab E-mail: dms@dadl.dk INTERESSEKONFLIKTER Ingen

25. jun. 2010
7 min.

De overordnede resultater af Dansk Medicinsk Selskabs spørgeskema om efteruddannelse præsenteres her.

For at få et grundlag at styrke efteruddannelsen på, har Dansk Medicinsk Selskab (DMS) udsendt en spørgeskemaundersøgelse 2009/2010. Resultaterne dokumenterer specialernes skøn over omfang og behov samt deres tanker vedrørende efteruddannelse, og hvorledes dette finansieres. De nye regler vedrørende anmeldelse af sponsorering vil kunne få konsekvenser for midlerne til efteruddannelse, hvilket DMS ønsker at være med til at bringe frem i lyset.

DMS har via svarene fra selskaberne bl.a. fået støtte til at overveje en diskussion af CME-akkreditering og/eller specialisteksamen. Desuden har DMS fået et overblik over det økonomiske fundament, som efteruddannelse hviler på, og over 85% af alle selskaber siger i dag, at efteruddannelse ikke kan udføres uden sponsorering, men da denne begrænses af nye regler - hvem skal så betale?

Omfanget af sponsoreringen

DMS udsendte spørgeskemaerne ultimo 2009 og havde en opfølgende rykker i marts. Alle 39 videnskabelige selskaber blev kontaktet, men 13 selskaber svarede ikke. Herved opnåedes en svarprocent på 67 (26 ud af 39 selskaber). Af de 26 besvarelser beskrev 21 (80,7%), at de anvendte helt/delvist firmasponsorerede efteruddannelsesaktiviteter i specialet. Fem selskaber oplyste at dette ikke var tilfældet for dem (Tabel 1).

Selskabernes årsmøder og øvrige videnskabelige møder angives oftest at være sponsoreret, men for de flestes vedkommende med under 50% af totaludgifterne. Et selskab beskriver 80-100% sponsorering.

De fleste selskaber holder årligt 1-3 møder, der indeholder efteruddannelse, men en del har flere.

Alle på nær et selskab oplyser sponsornavnene i skriftligt materiale, så lægerne »passivt« bliver gjort opmærksom på sponsoreringen.

Langt de fleste af selskabernes hjemmesider er ikke sponsoreret.

Atten ud af de 21 (85%), der angav, at de anvendte firmasponsorerede efteruddannelsesaktiviteter, mener ikke, at man p.t. kan fravælge de firmasponsorerede uddannelsesaktiviteter, når man i dagens Danmark tænker på muligheder for sponsorering fra andre kilder (regioner og afdelinger). Selskaberne finder efteruddannelse vigtig, og 12 ud af 21 selskaber (57%) anvender allerede mere end 50% af deres medlemskontingent til efteruddannelsesaktiviteter.

Økonomi

En måde at få samlet midler fra sponsorer på med henblik på en mere uafhængig uddannelsesaktivitet kunne være en central styring af sponsormidler. På spørgsmålet: Hvis selskabet skulle vælge at støtte enten decentraliseringen (at afdelinger selv kan arrangere sponsorerede møder) eller centraliseringen (bestyrelsen i selskaberne samler midlerne og bestyrer efteruddannelsen), hvilken model vil selskabet foretrække? svarer 66%, at selskaberne selv må bestemme dette

Lidt over halvdelen (12 ud af 21 selskaber (57%)) vil støtte et forslag om at DMS's mål skal være 100% offentlig finansiering af efteruddannelse. Fire af de 12 mener dog ikke, at dette er realistisk. Ni selskaber svarer »nej« med den begrundelse, at der er en nødvendig og gavnlig dialog om efteruddannelse med sponsorerne, og at selskaberne opnår større mulighed for selvbestemmelse over midlerne. Desuden nævnes af nejsigerne, at processen om efteruddannelsen kan risikere at blive unødigt bureaukratisk, og der kan være en risiko for at niveauet falder, hvis hele efteruddannelsesgrundlaget skal være offentligt finansieret.

Fagligt

Halvdelen af selskaberne mener, at der er tilstrækkelig efteruddannelsesaktivitet i deres speciale i Danmark, men alle (100%) er enige om, at speciallægers deltagelse i europæiske selskabers symposier eller årsmøder med 1-3 års mellemrum er nødvendig, og langt de fleste (91%) mener også, at oversøiske selskabers symposier eller årsmøder med års interval er nødvendig efteruddannelse. Næsten alle selskaber oplyser, at uddannelsessessioner på selskabets årsmøde også har værdi for speciallægerne. Resultatet giver indryk af, at de midler, som er til rådighed, søges udnyttet samtidig for både uddannelsessøgende og speciallæger i specialet - hvilket både er naturligt, men samtidig måske ikke formålstjenligt. Det må overvejes, om det er hensigtsmæssigt på denne måde at udjævne kompetenceniveauet mellem videre- og efteruddannelsen, fordi baggrundsviden og læringsmålet for et givent emne vil være forskelligt for de to grupper: uddannelsessøgende i hoveduddannelsesstilling (videreuddannelsen) og færdige speciallæger (efteruddannelsen).

Skal DMS arbejde for CME-akkreditering og specialisteksamen?

Næsten tre fjerdedele af selskaberne (15 ud af 21 selskaber (71%)) mener, at CME-akkreditering er relevant, men et par selskaber angiver, at det kan være svært at implementere. Argumenterne for CME er, at dette også er validt internationalt og for nogle selskaber er udført i samarbejde med f.eks. europæiske organisationer. Det eneste modargument, der er indkommet, er, at selskabets medlemmer allerede er meget engagerede, så »CME-pisk« ikke er nødvendig.

Desværre er der ikke kommet et klart signal vedrørende specialisteksamen. Halvdelen af besvarelserne (ti selskaber) finder specialisteksamen relevant, mens ti selskaber ikke finder specialisteksamen relevant. Argumenterne for specialisteksamen er, at man derved undgår »dokumentationsbureaukratiet« og samtidig vil ligge på linje med vores europæiske fagfæller, mens modargumenterne er, at fagene i hvert selskab er så subspecialiserede, at en specialisteksamen for hvert speciale ikke giver mening. Desuden er det »ikke i tråd med vor vanlige praksis«. Spørgeskemaet gik ikke videre ind i, hvorledes eksamen skulle finde sted, eller hvilke konsekvenser der skulle være for speciallægen i tilfælde af ikkebestået eksamen. Et flertal af medicinske specialer ønsker ikke specialisteksamen, mens et flertal af kirurgiske selskaber er positive over for tanken om en specialisteksamen.

Skal DMS arbejde for en fælles obligatorisk efteruddannelse?

Elleve ud af 20 selskaber finder det relevant at have et obligatorisk efteruddannelsesprogram med specifikke mål, mens ni selskaber ikke finder det relevant. En del selskaber beskriver, at de allerede har planer om eller har en systematiseret efteruddannelse. Modargumenterne er, at subspecialisering er at foretrække, hvorved systematisk efteruddannelse ikke giver mening, og at eksamen og CME er mest effektive.

Konklusion

Spørgeskemaundersøgelsen har afdækket, at mere end halvdelen af efteruddannelsen hviler på sponsorering, og at alle selskaber i dag ikke ser, at der er tilstrækkelige alternative midler. DMS vil arbejde for, at sundhedsvæsenets arbejdsgivere påtager sig et ansvar for efteruddannelse af sine medarbejdere, så det ikke kun hviler på sponsorering, som med tiden kan blive begrænset. Sponsoreringen giver også (formentligt allerede nu) uens vilkår for specialerne og kan medføre en skæv efteruddannelsesprofil. Undersøgelsen tyder på, at nogle specialer har svært ved at få sponsorering, da der ikke er oplagte sponsorer - skal de selv betale for efteruddannelsen? (Tabel 1). Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at der foregår et konstruktivt samarbejde med sponsorer, og at en 100% offentlig spo nsorering ikke skønnes mulig og i værste fald kunne medføre en dårligere kvalitet og et øget bureaukrati i forhold til det nuværende.

Der er blandt specialerne forskellige opfattelser af, om der er tilstrækkelig efteruddannelseskapacitet i dagens Danmark, men alle selskaber er enige om, at der aktuelt er behov for midler til deltagelse i relevante symposier/møder m.m. både i Europa og oversøisk hvert 1-3 år.

Selskaberne finder ikke, at der er behov for, at DMS arbejder for en centralisering af sponsormidler f.eks. hos selskabets bestyrelse, men vil lade selskaberne selv bestemme.

Selskaberne deler sig i spørgsmålet om en specialisteksamen. Halvdelen af de besvarelser, der er indkommet, er positive over for en specialisteksamen, mens halvdelen ikke finder eksamen relevant. Langt de fleste selskaber finder derimod, at CME-akkreditering er relevant, og DMS vil arbejde videre på en dialog om dette emne.

Tabel 1. Det angives, hvilke af de 39 videnskabelige selskaber, som modtog henvendelsen med spørgeskema, der svarede på henvendelsen. Fem Selskaber angav, at efteruddannelsesaktiviteter ikke var helt eller delvist sponsorerede. Dansk Selskab for Intern Medicin returnerede spørgeskemaet uden svar, med henvisning til DSIM's opgave.

TABEL 1

Tabellen angiver, hvilke af de 39 videnskabelige selskaber, som modtog henvendelsen med spørgeskema, der svarede på henvendelsen. Fem Selskaber angav at efteruddannelses aktiviteter ikke var helt eller delvist sponserede. Dansk Selskab for Intern Medicin returnerede spørgeskemaet uden svar, med henvisning til DSIMs opgave.

Selskaber, der svarede

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Dermatologisk Selskab

Dansk Gastroenterologisk Selskab

Dansk Hæmatologisk Selskab

Dansk Karkirurgisk Selskab

Dansk Kirurgisk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Oftalmologisk Selskab

Dansk Ortopædisk Selskab

Dansk Reumatologisk Selskab

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Selskaber, der svarede

Dansk Selskab for Klinisk Biokemi

Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi

Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Dansk Selskab for Otolaryngologi Hoved- og Halskirurgi

Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi

Selskaber uden sponsoreret efteruddannelsen

Dansk Selskab for Almen Medicin

Dansk Selskab for Klinisk Immunologi

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi

Dansk Selskab for Retsmedicin