Skip to main content

Ehlers L. Store mænd og syge kvinder. Kvinders sygelighed gennem 2000 år

København: Gyldendal, 2002. 212 sider. Pris: 269 kr. ISBN 87-02-00962-5 Jytte Willadsen
2. nov. 2005
02 min

Der kan være stor forskel på kvinders og mænds sygdomme. Tænk på en diagnose som hysteri, der i mere end 2.000 år til overflod har været tildelt kvinder og har sit navn fra deres hystera (græsk for livmoder). Er det til at forstå?

Lise Ehlers, neuropsykolog og tidligere narkosesygeplejerske, går med liv og sjæl til sagen og giver i sin nye bog et interessant og velskrevet vue over de syge kvinders historie. Sagligt minder hun os om, hvordan kvinden i 300-tallet f.Kr. af Aristoteles blev anset for at være en ufuldstændig mand. De gamle kirkefædre var mere end enige med fortidens opfattelse, og den ældste af dem, Tertullian, prædikede omkring år 200, at kvinden var »djævelens port til helved.« Augustin var omkring år 400 overbevist om, at den hysteriske kvinde mere eller mindre frivilligt var besat af djævle. Helt galt gik det med Malleus Maleficarum (Heksehammeren) fra 1487, som dog vist overgår alt, hvad der har været skrevet af kvindehad og foragt. Mange (formentlig mere end 100.000) hekse blev brændt eller hængt i Europa 1450-1700. På den baggrund virker det helt mildt, at Luther omkring 1500 formulerede, at kvindens plads er i hjemmet »som et søm på væggen.«

Da videnskaben udfoldede sig i 1800-tallet, legitimerede den uden videre den ældgamle og kulturelt bestemte opfattelse af kønsforskellene. Som defekt mand var kvinden et selvfølgeligt objekt for medicinsk behandling, og det fik hendes kønsorganer at mærke. Man var sikker på, at de var årsag til hysteriske symptomer, som derfor blev indikation for alvorlige indgreb på dem: ovariotomier, hysterektomier, klitoridektomier. De sidste var især til behandling af nymfomani og masturbation. Charcot kunne i Paris i 1890'erne demonstrere »det store hysteriske anfald« (grande hystérie) ved tryk på patientens ovarier og behandlede med ovariekompression. Desuden påpegede han ligheden mellem det hysteriske anfald og kvindens orgasme.

I 1900-tallet fortsatte den medicinske behandling af kvindesygdommene: hysteri, depression, panikangst, anoreksi. Den historiske linje er videreført ubrudt til og med i dag. I de sidste årtier har diagnosen hysteri officielt været afskaffet, men blot erstattet med »somatisering« og »de nye sygdomme«, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og whiplash.

Lise Ehlers skriver: »Historien har klart vist, at kvinden stort set kun har haft enkelte begrænsede og ofte groteske måder at være kvinde på. Sygerollen har måske ikke altid været den værste.« Og bogens sidste ord: »Jeg ved godt, at uden medicin føles ensomheden og tomheden ubærlig, men det er vigtigt, at kvinden vågner af sin tornerosesøvn og tør mærke den verden, som hun skal være med til at ændre. Nu.«

En sjældent vigtig bog, ikke mindst for læger. Læs den og bliv klogere på kvinder og deres sygdomme.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen