Elektronisk kaos

Stor tak til Mette Marklund for et glimrende og præcist indlæg (Ugeskrift for Læger nr. 5, 2009) om det elektroniske kaos, danske læger må arbejde i. Hun har helt ret. I de fem år, jeg har været læge, er der ikke sket meget for at gøre arbejdsgangene mere logiske. Vi venter stadig på en begavet it-struktur. Der er ellers inspiration at hente udefra.

Jeg arbejder som læge i New Zealand på et stort universitetshospital i byen Christchurch. Her er elektronikken en fantastisk medspiller i det daglige arbejde. Når jeg som mediciner skal tilse mr. Smith, logger jeg ind på et system, hvor jeg let kan klikke mig igennem samtlige epikriser, alle blodprøvesvar og røntgensvar, urinprøver, ekkobeskrivelser og dyrkningssvar. Jeg kan se, om mr. Smith har et ambulant forløb, læse hans notater og sandelig også se, hvornår han har tid igen. Jeg kan se CT og sammenligne blodprøver. Et og samme log-in. Masser af information, som kommer ham til gode. Det vil sige, at når mr. Smith kommer ind med shortness of breath, ved jeg omgående, at det kan skyldes hans chronic heart failure/left ventricular failure, som han var inde med for tre uger siden. Når jeg i samme omgang kan slå hans ejection fraction op samt estimeret dry weight og nyrefunktion, bliver diagnosticeringen lettere, hurtigere og sjovere. Mr. Smith får altså relevant behandling allerede i skadestuen.

Røntgendiktater hentes som lydfiler allerede, inden de er overført til skrift.

Alle blodprøver, cerebrospinalvæske, ekspektorater, urinprøver sendes til et og samme laboratorium, ligesom analyser bestilles på et og samme skema. Ingen grund til at spilde dyrebar tid på at jagte skemaer. Socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter er tilknyttet enhver afdeling og tilser de patienter, der har behov for hjælp inden udskrivelsen. Ingen lange indlæggelser, mens man venter på aflastningsplads.

I New Zealand ved man, at faggrupperne skal have lov til at gøre det, de er bedst til. Ingen grund til at spilde seks års universitetsuddannelse med at lægge i.v.-adgange, rende rundt efter journaler, tage blodprøver eller bruge tid på håbløse log-in. Alle kender deres plads og arbejder mod et fælles mål.

Smart? Nødvendigt.