Elektronisk patientjournal

I Ugeskr Læger 2006;168:500-2 udtaler medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik, at Sundhedsstyrelsen har forsynet amterne med et koncept for en elektronisk patientjournal, og at det nu er amternes opgave at få det til at fungere. Denne hårrejsende udmelding viser, hvor langt der er fra Sundhedsstyrelsen til de afdelinger, som i øjeblikket slås med et håbløst produkt. Efterhånden som tiden er gået, har det vist sig, at det ikke bare er softwaren, men især selve Sundhedsstyrelsens koncept for grundstrukturen i den elektroniske patientjournal (G-EPJ), der er umuligt. Sagen er, at man har lavet et koncept for en journal beregnet til statistik og indberetning, men som er aldeles uegnet til det, som er journalens hovedopgave, nemlig information om og dokumentation af de umiddelbare overvejelser om en patients tilstand. Sundhedsstyrelsen har været hartad umulig at råbe op og har affejet alle indvendinger med, at det er softwareproblemer og dermed amternes egen skyld. Jeg vil i den forbindelse stille Jens Kristian Gøtrik tre spørgsmål:

Hvorledes forholder Sundhedsstyrelsen sig til, at man i en uoverskuelig årrække må forvente, at en fuldstændig udrulning af G-EPJ vil reducere sygehusenes produktion med op mod 20% på grund af langsommelig software og et koncept, der atomiserer data med voldsom forøgelse af den nødvendige tid til input som konsekvens?
Hvorledes forholder Sundhedsstyrelsen sig til, at produktionsfaldet accentueres af, at selve skrivearbejdet flyttes fra lægesekretærgruppen, der har journalhåndtering som professionel opgave, til læger, der har patientbehandling som professionel opgave?
Hvorledes vil Sundhedsstyrelsen stille sig, når man første gang oplever en klagesag - måske endda en straffesag - fordi en læge har overset en journaloplysning i den tro, at han/hun havde læst alt i journalen, men hvor atomiseringen af data har gjort, at en vigtig oplysning lå et andet sted end forventet?

Man kunne supplere med at spørge om, hvorfor Sundhedsstyrelsen afviser at lytte til de brugere, som har G-EPJ tættest på kroppen, mens man i stedet anser oplysninger fra informatikarbejdere, for hvem G-EPJ er selve eksistensberettigelsen, for ufejlbarlige. Det vil dog nok blive udlagt som polemisk. Det er imidlertid ikke acceptabelt, hvis Sundhedsstyrelsen afviser at tage stilling til disse spørgsmål, for problemerne kan forudses med samme sikkerhed, som at vinter følges af vår.