Skip to main content

Emergency medicine (akut medicin). Hvad er det?

Ledende overlæge Inger Søndergaard, Akut Modtage Center, Amtssygehuset i Glostrup. E-mail: ingsoe01@glostruphosp.kbhamt.dk

31. okt. 2005
3 min.

Akut medicin har udviklet sig parallelt i de angelsaksiske lande, England, Skotland og Irland og USA og Canada samt i Australien og New Zealand. Det er et ungt speciale selv i disse lande, som er ved at få fodfæste i flere europæiske lande. England har et velrenommeret og udbygget speciale i akut medicin. Island har opbygget specialet efter den amerikanske model, og i Sverige er man så småt begyndt at uddanne akutmedicinere uden specialeanerkendelse endnu. Andre lande som Norge og Schweiz har professorater i akut medicin, men ikke et speciale. Da jeg har indgående kendskab til den akutte medicin i USA, har jeg valgt at beskrive specialet ud fra den amerikanske synsvinkel grundet ti års arbejdserfaring fra en amerikansk skadestue. Skadestuers udvikling, funktion og tilgængelighed i USA adskiller sig ikke meget fra Europa.

I 1965 blev det amerikanske EMS (emergency medical system) gransket i en dybdegående rapport. Denne påviste betydelige mangler i hele systemet fra den præhospitale til inhospitale behandling. Krigene i Korea og Vietnam havde skabt erfaring og viden omkring håndteringen af traumepatienten, som ikke blev udnyttet på hjemmefronten. Samfundsudviklingen har desuden betydet, at borgerne forlanger næsten ubegrænset adgang til specialistbehandling. Patientklager og tiltagende retssager mod læger, gjorde skadestuer til et højrisikoområde for hospitalerne.

Ud fra disse forhold opstod specialet akut medicin. For blot 20 år siden var de fleste amerikanske skadestuer bemandet med residents (yngre læger), altså den danske model med de mindst erfarne læger i skadestuen. Dette har ændret sig.

I 2005 er der 30.000 akutmedicinere, hvoraf 2/3 er board-certificerede specialister i akut medicin, og de fleste skadestuer, hvoraf der er godt 4.000, rekrutterer kun specialister i akut medicin.

Akutmedicinens faglige selskab, ACEP (American College of Emergency Physicians), blev grundlagt i 1968. Første uddannelsesprogram i akut medicin startede i 1970. Specialet blev anerkendt under American Board of Medical Specialties som det 23'ende speciale i USA i 1979. USA har i dag 132 uddannelsesprogrammer i akut medicin. Specialet er et værdsat og meget populært speciale hos de amerikanske medicinstuderende og har højstatus i USA.

Akut medicin er opstået ud fra en accept af, at selv de bedste specialister inden for alle specialer ikke kan besidde og vedligeholde viden og erfaring spændende fra den akutte håndtering til afslutningen på et patientforløb. Ikke mindst en accept af, at en akutmediciner besidder unikke kompetencer, der kommer borgerne til gode ved enhver form for akut opstået sygdom eller skade. En akutmediciner er uddannet og trænet til at håndtere ikke blot de letdiagnosticerbare patienter men også de udiagnosticerede patienter. Akutmedicineren kender alle specialers akutte sygdomspræsentationer og ikke mindst de livstruende sygdomme og kan stabilisere patienter ifølge A,B,C,D,E-principper uafhængig af specialet og diagnosen, samt initiere straks/akut behandling. Akutmedicineren kan selv stabilisere den truede luftvej ved intubation og respiratorbehandling og udføre alle de procedurer, der også foregår i de danske skadestuer, samt anlægge centrale venøse katetre, temporære pace-katetre og lungedræn. Mange akut- medicinere er glimrende ultralydoperatører. Akutmedicineren er en teamleder, teamspiller, supervisor, forsker og underviser. Akutmedicineren kender de fleste sygdomsforløb, så han kan visitere patienterne til korrekte forløb.

Allerede på nuværende tidspunkt håber jeg, at det er ved at gå op for læseren, at en akutmediciner besidder kompetencer, viden og kunnen, der langt overskrider de kompetencer, som de fleste af vores turnuslæger besidder.

At danske borgere også vil kunne få glæde af at møde en akutmediciner ved deres første kontakt med hospitalet i tilfælde af akut opstået sygdom er vel uomtvisteligt.

Hvornår er vi så parate til at lukke specialet ind i Danmark? Med Sundhedsstyrelsens reducering af antallet af specialer er det vanskeligt at forestille sig godkendelsen af et nyt speciale. Men med borgernes krav til specialistbehandling også i den akutte fase af sygdom og mange yngre kollegaers ønske om at blive akutmedicinere, må vi vel finde en løsning, der matcher borgernes krav og lægernes ønsker.

Så efter min mening er vi parate!