BOGANMELDELSE: En af os

Åsne Seierstad (ÅS) har skrevet en vigtig og nødvendig bog om Norge, Utøya og Anders Breivik (AB). Det er en svær opgave, hun har påtaget sig. Selve begivenheden den 22. juli er uden sidestykke og fylder fortsat kolossalt i Norge. Mange har allerede skrevet meget.

ÅS anskuer sit emne som journalist. Researchen er omfattende: hun har siddet på tilhørerrækken i retslokalet, og hun har interviewet alle implicerede, alle undtagen AB, som ikke ville tale med hende. Hun måtte ikke afsløre, hvem han i virkeligheden er – han vil gerne fortsat være en gåde – det giver opmærksomhed.

ÅS leverer historien usentimentalt og nøgternt og med stor autenticitet. Det er de efterladtes og deres børns historie, som er rammen, fra før børnene blev født, til to år efter de blev dræbt. Det er AB's historie, og den beskrives parallelt. Han er desværre også »en af os«, og bogen kommer ikke med letkøbte fortolkninger og forklaringer på, hvordan det kunne ske. Vi er tæt på det hele, også begivenhederne på øen. Det er i sagens natur hjerteskærende læsning. Det ubærlige tab: Simon, som inden sommerlejren havde arbejdet på kirkegården og derfor selv havde slået græsset på sin kommende grav, Anders K., som blev begravet med sit AUF-emblem på sit nye voksenjakkesæt med vest – samme AUF, som ikke ønskede de pårørendes tilstedeværelse på etårsdagen, for »nu skulle Utøya tilbageerobres«.

På forsiden af bogen er der et fotografi af klippebredden. Billedet er i mørke farver, kun en meget rød trøje lyser op, måske en allusion til Spielbergs film Schindlers liste, som var i sort-hvid fraset en lille jødisk piges røde trøje. Man håber netop, at hun klarer den, men hun klarer den ikke – en vogn med lig kører væk, og en lille rød prik lyser op i bunken.

ÅS fremhæver, at ens politiske ståsted var afgørende for, om man mente, AB var højreradikal terrorist (venstrefløjen) eller sindssyg (højrefløjen). Det er logisk, at der kan være en politisk motivation i, hvad man helst ser. Som fagperson bliver ens tvivl om, hvad han i virkeligheden fejler, større og større gennem de godt 500 sider. »Diagnoserne flagrede i alle retninger« skriver ÅS fra retssagen. Var »Knights Templar« vrangforestillinger eller bare løgn og fantasteri for at gøre sig interessant?

Jeg sidder tilbage med en følelse af ydmyghed – for de gode dage og for mit fag, hvor de umiddelbart banale kliniske problemstillinger nogle gange viser sig at være de vanskeligste.

Jeg kan kun anbefale »En af os« – den gør en klogere på en sag, som mange har stærke meninger om, og den er måske også pligtlæsning som f.eks. Primo Levis beretninger fra kz-lejrene, eller når vi er i Norge, som den norske politiker og tidligere statsminister for Arbejderpartiet Trygve Brattelis bog »Fange i nat og tåge«.

Dorte M. Sestoft
E-mail: d253103@dadlnet.dk

Interessekonflikter: ingen