Skip to main content

En måned i Rwanda

Speciallæge Jens-Jørgen Kjærgaard, Sindal E-mail: jensjk@gmail.dk

30. jan. 2009
6 min.

Lige siden mine helt unge dage har jeg gerne villet arbejde også i Afrika.

Men det blev Danmark og Grønland - og så lidt i Indien og de øvrige skandinaviske lande. Det har nu heller ikke været så dårligt - men da det ikke længere var sjovt i Grønland (Ugeskr Læger 2008;170:2992-3), fik jeg øje på Traveltoteach.dk, en ung organisation, som vil hjælpe med til at uddanne rwandiske speciallæger. Efter folkemordet forsvandt en stor del af specialisterne, så nu er der næsten ingen: 50 i hele landet i alle specialer og i øvrigt ca. en læge pr. 40.000 indbyggere (en pr. 300 i Danmark - lægemangel?).

Der er 500 medicinstuderende, ca. 50 i videreuddannelse - men ingen til at lære dem praksis. Her kommer Globale Læger/Travel To Teach så ind. Udsendelse på vilkår analoge med Læger uden Grænser, dvs. rejse + bolig betalt og 200 kr./dag - det rækker fint derude.

Jeg blev godkendt med aftale om udsendelse i oktober en måned i første omgang, evt. mere efter nytår, idet man gerne vil etablere en stafet af danske læger - men al begyndelse er svær, interessen begrænset og pengene små.

En stor oplevelse - men ikke kun positiv. Tid til eftertanke. Mange overraskelser. De fleste indtryk er positive - startende med ankomsten til lufthavnen i Kigali. Den er lille, men alt fungerer. Venlige mennesker, smil, hurtig ekspedition.

Mine aftaler fungerer, jeg er ventet, flere smil. Kører direkte til hotellet i Butare, knap to timer. Vi kører gennem mange små bebyggelser, mange huse ved vejen, men der er mørkt overalt. Ingen lys, ingen fjernsyn. Hvorfor ikke? Der er ingen elektricitet uden for byerne, såre simpelt.

En måned med smil

Smilene viser sig at være vedvarende gennem måneden. Venlighed, åbenhed, hjælpsomhed. Ingen sure miner, ingen nedladende bemærkninger. Positivt, livsbekræftende. Og ingen ser ud til at mangle noget væsentligt. Selv om det skulle være et af verdens fattigste lande med en forventet levetid under 50 år, ser jeg ingen stor fattigdom. Ingen sulter, ingen tigger, alle har tøj på kroppen. Der er mange biler, hvis standard gennemgående er som i Danmark. Mange store, dyre biler, ingen vrag. Der er rent overalt, ingen plasticposer - de er forbudt - intet skrald i gaderne.

Masser af motorcykler, også i god stand. De fungerer som taxaer, køb en billig transport - men husk hjelmen. Alle har hjelm på, fører og passager - jeg har ikke set en eneste afviger.

Det samme gælder bilerne. Alle bruger sele, jeg kan ikke køre 20 meter, før jeg får besked på at tage sele på.

Klimaet er vidunderligt. Temperaturen svinger mellem 25 og 30 °C, aldrig ubehagelig varmt eller fugtigt, da det er højland, mellem 1.500 og 2.000 m over havet.

Det er den lille regntid. Dagen starter oftest med sol, sidst på formiddagen ofte en byge, herefter opklaring, kraftigere regn 1-2 timer sidst på dagen. Og landskaberne er smukke, tæt befolket, opdyrket, bananer overalt.

Afrikas tættest befolkede land.

Det er vanskeligt eller umuligt at forstå, at disse mennesker for 14 år siden myrdede, voldtog, mishandlede og lemlæstede over 800.000 af deres medmennesker. Er der en sammenhæng med orden og system? Og nu er der uro igen, lige på den anden side af grænsen, i Goma i Congo. En tutsi-hær vil gøre op med de resterende hutuer.

Mine elever, unge læger, må have været teenagere i 1994, men jeg har ikke kunnet få mig selv til at nævne emnet.

Hvor kommer pengene fra? Er de selverhvervede? Eller er det verdens dårlige samvittighed over folkemordet, der har ført til mange gaver? Som dog kun udgør 17% af nationalindkomsten.

Jeg har også kørt rundt med bil i en god del af det ikke særlig store land. Der er klart mindre at gøre med på landet - men hovedindtrykket er det samme.

Sundhedsvæsenet - et uforståeligt dilemma

Sundhedsvæsenet er også umuligt for mig at forstå.

Jeg har haft til opgave at undervise en række kommende speciallæger i intern medicin, specielt kardiologi, med et kursus på to uger på hvert af de to universitetshospitaler i Butare og Kigali. Der er et stort behov og en stor opgave. Sundhedsvæsenet er imidlertid ret velstruktureret, fra sundhedsstationer over distriktshospitaler til universitetshospitalerne. Disses standard er imidlertid ringe. Man har ikke det mest basale udstyr, den mest basale medicin, kan ikke udføre simple, livreddende procedurer - et uforståeligt dilemma, når man bevæger sig rundt mellem nye Mercedeser og firehjulstrækkere. En kvinde med reciprokerende takykardi på 160-180/min fik lov at ligge en uge, fordi ingen medicin til behandling fandtes - og defibrillatoren var i udu og havde været det længe. Og knowhow er til stede. Lægernes teoretiske viden er på linje med de europæiske - de ved, hvad der skal gøres - men midlerne er der ikke. Og jeg tænker ikke på sofistikerede, avancerede procedurer - men på det mest basale - som er billigt og kan fås overalt i verden. Det er bare ikke her, i hvert fald ikke på de offentlige hospitaler. Men alligevel kan man foretage hæmodialyse med helt moderne udstyr.

At lægerne finder sig i disse himmelråbende urimeligheder, er for mig uforståeligt. Som jeg ser det, er det organisation og prioritering, der er problemet, kun i anden eller tredje række penge.

I mine to uger i Kigali kunne man ikke måle kreatinin og kalium. I Butare udgik man for røntgenfilm.

Min sidste dag besøgte jeg betalingshospitalet King Faisal. En helt anden verden, sammenlignelig med europæisk standard, selv om der mangler meget. Men det basale fungerer, og man kan meget - og hvad man ikke kan, flyttes til Kenya eller Indien. På en formiddag blev jeg tilbudt arbejde af fire forskellige seniores. Jeg overvejer - alvorligt.

Fattigdomssygdomme og tropesygdomme

Sygdommene er anderledes end i Danmark. Man plages med det samme, som vi gjorde for 50-100 år siden, fattigdomssygdomme, samt naturligvis de specifikke tropesygdomme. Parasitære infektioner, herunder malaria, andre infektioner, gigtfeber og dens følger, blodtrykssygdom, slagtilfælde. Blodtrykssygdommen måske en følge af evnen til at konservere vand og salt? I hvert fald slår det mig, at man gennem en hel arbejdsdag intet flydende får. Ingen te eller kaffe, ingen vand - ingenting - så man skal kunne holde på salt og vand - mens jeg efter dagens arbejde kan drikke to liter øl uden at skulle tisse en eneste gang før ud på aftenen.

Efter 14 vintre og fire somre i Grønland troede jeg, at jeg havde set næsten alle rariteter i den interne medicin og kardiologi - men nej, mere her, og mere ekstremt. Alle typer af kardiomyopati - to unge kvinder desperat syge af peripartum-kardiomyopati, den ene døde. Jeg har skrevet mere om alle disse rariteter og den manglende mulighed for behandling på min blog, jensjk.blogspot.com, hvor der også er link til billeder.

Lungekræft er sjælden. Den dominerende kræftsygdom er hepatocellulært karcinom sekundær til kronisk hepatitis B. Iskæmisk hjertesygdom findes ikke. Forståeligt - efter en måned har jeg ikke set en eneste afrikaner med tobak i nærheden. Under 5% ryger - selv om det er billigt. Meget få tykke mennesker - og alle er altid i bevægelse. Meget lidt eller ingen fastfood, ingen mellemmåltider.

Men afrikansk mad er så heller ikke tillokkende. M ad betyder meget lidt for mig, men al afrikansk mad har været kedelig og uden smag. Heldigvis en glimrende indisk restaurant i nærheden af mit hotel. Alkohol er heller ikke synligt i gadebilledet.

Min undervisning af de kommende specialister skulle være primært bedside. Det viste sig at være svært - de var langt mere interesserede i den teoretiske undervisning, jeg måtte igen og igen dreje fokus til patienterne, tvinge mig med på stuegang, få dem til at engagere sig i patienten - det lykkedes da også ofte, men det, der interesserede allermest, var min undervisning i iskæmisk hjertesygdom - som ikke findes, men hører til velfærd, Europa og USA. Men hypertension og diabetes er der, så det kommer vel med stigende velfærd. Og der er måske mere prestige der?

Globale Læger holder infomøde om udsendelse med Travel to Teach den 26. februar kl. 18.

Sted: Institut for International Sundhed, Øster Farimagsgade 5, Bygn. 9, København

Tilmelding til arrangementet på mail@traveltoteach.dk