En revolutionerende ide: ansæt fem bivirkningsmanagere, så bliver klinikerne glade!

INTERESSEKONFLIKTER: Bispebjerg Hospital blev danmarksmester i indberetning af bivirkninger i 2011. Vi er ærgerlige over, at vi blev slået uden målfoto. Bispebjerg (ca. 40.000 udskrivninger pr. år) nåede op på at anmelde 12 bivirkninger om måneden, og vi tre læger nåede op på ti pr. år.

TAKSIGELSE: Vi takker Sundhedsstyrelsen for meget hurtigt at have leveret et udtræk af alle bivirkninger indberettet fra Allergi og Lungeklinikken, Helsingør i 2011-2012 og Lægemiddelstyrelsen for flere udtræk af lister over bivirkninger.

Projektet om indberetning af bivirkninger på Bispebjerg Hospital »får ros fra alle sider«, »lægen slap for bøvl«, »alle kunne jo se, der skete noget«, og »klinikerne har været så glade« står der i nyhederne [1].

Man kan ikke undgå at blive imponeret over både den »beregnede« stigning på »600%« i anmeldelserne, fra 2 til 12 pr. måned, og over bevillingen af en »bivirkningsmanager« til Klinisk Farmakologisk Afdeling. Kvaliteten af indberetningerne synes ikke at være så relevant.

»Lægen slap for det administrative bøvl, som alle er enige om, er en af de væsentligste årsager til den massive underrapportering af bivirkninger«, står der.

Jeg er ikke enig, selvom oplysningen sandsynligvis stammer fra den særdeles velrenommerede farmakologiske afdeling på Bispebjerg Hospital, som imidlertid ikke selv har skrevet artiklen.

Jeg tror, man undervurderer klinikernes interesse for at reducere antallet af alvorlige og/eller irreversible bivirkninger, som jo er det det handler om og ikke bare om indberetninger. Her har læger, patienter, myndigheder og industri en fælles interesse, men den aktuelle struktur er håbløs i forhold til dette mål.

Jeg ved ikke, om farmakologerne har lavet en kerneårsagsanalyse af problemet (underrapportering), men umiddelbart forekommer det mig at være som noget fra før murens fald, at ansætte fem mand ekstra på grund af administrativt bøvl. Kunne de fem mand ikke prøve at finde på noget smartere, herunder spørge om den bivirkningsdatabase, vi indberetter til, nu også er den rigtige, for det er den ikke.

Generelle bivirkningsdatabaser rummer minimal information, er brugeruvenlige, mangler informationer og giver ikke læger og patienter mulighed for at bestemme incidensen af bivirkninger, hævdes det [2] om den canadiske bivirkningsdatabase, som ligner vores, og er det mon ikke i stedet hovedårsagen til, at fornuftige læger ikke kan drives til at anmelde, men må overlade det til en slags »manager«, der lystrer blindt.

Jeg vil foreslå, at man i stedet bruger kræfterne på at minimere »det administrative bøvl« = bedre software og gøre databasen læge- og patientvenlig, så man bliver motiveret til at anmelde bivirkninger.

Et eksempel: Vi oplevede i 2004 i Danmark en markant stigning i antallet af »indberettede« alvorlige bivirkninger som følge af allergivaccination (hyposensibilisering), men det var ikke muligt ved hjælp af den officielle database at afgøre, om der var en stigning i antal bivirkninger, antal behandlede eller det bare var antallet af anmeldelser, der steg [3]. Vi (fem speciallæger) blev nødt til at oprette vor egen database, som vi har indberettet til lige siden for at få styr på problemet, og vi har indtil nu indberettet 75.000 behandlinger uden noget administrativt bøvl [4].

Vi har tidligere fået god hjælp af Lægemiddelstyrelsen i form af udtræk fra databasen vedrørende brug af penicillin og cyklokapron, men denne service er, som jeg forstår det, som noget relativt nyt ophørt, hvilket er demotiverende.