Kommentar til debatindlæg af overlæge Ole Røder vedrørende endovaskulær behandling bragt i Ugeskrift for Læger (2008;170:3255-6).
Undertegnede interventionsradiologer og karkirurger har med nogen undren læst ovennævnte indlæg af vores kollega. På flere punkter er vi uenige med forfatteren, og vi mener, at hans indlæg kan give anledning til misforståelse om de respektive afdelingers generelle holdning til den endovaskulære behandling af infrarenale aortaaneurismer (EVAR).
Vi finder det beklageligt, at der ikke bliver refereret til vore egne resultater, fremlagt på Dansk Karkirurgisk Selskabs årsmøde i oktober 2007, med bl.a. en reinterventionsrate på under 9% efter EVAR for ikkerumperet infrarenalt aortaaneurisme.
Det er rigtigt nok, at der i starten kunne observeres en højere reinterventionsrate, men det gjaldt overvejende for de dengang tilgængelige endografter. Siden er der sket en udvikling både i endografter og i teknologi, og selektionen af EVAR-egnede patienter er tilsvarende tilrettet. Vores såvel som andre EVAR-centre er ude over the early learning phase. Og skal EVAR-patienterne sammenlignes med de konventionelt opererede, savner vi pålidelige tal for komplikations- og reoperationsraterne, fraset måske de rent karkirurgiske.
Vedrørende omkostningerne i forbindelse med EVAR-behandlingen skal det bemærkes, at ikke alle patienter længere bliver fulgt livslangt med årlig computertomografi. Dette er en følge af vor voksende viden om efterforløbet ved denne procedure.
Vi oplever generelt en stor patienttilfredshed blandt de EVAR-behandlede patienter, dels på grund af det minimalt invasive indgreb, dels på grund af den korte indlæggelsestid.
Det er korrekt, at vi har efterlyst offentliggjorte tal fra EVAR-produktionen på Rigshospitalet. Det er der nu rådet bod på i forbindelse med Dansk Karkirurgisk Selskabs årsmøde i oktober 2008, hvor vi fik præsenteret resultaterne for 227 patienter, der var behandlet i 2000-2007 med en reinterventionsrate på under 9%, og hvoraf ca. to tredjedele kunne behandles endovaskulært.
Vi mener derfor at kunne konkludere, at EVAR er et brugbart og attraktivt alternativ til konventionel, åben kirurgi under forudsætning af, at den nødvendige ekspertise og teknologi er tilgængelig, og at patienterne opfylder visse veldefinerede anatomiske kriterier.
