Skip to main content

Jeg har med stor interesse læst ovenstående artikel i Ugeskrift for Læger nr. 7 (2007;169:628-9).

Jeg været praktiserende læge i 26 år på Vesterbro med 70% »etniske« patienter. Jeg blev trænet til at kunne kommunikere med dem. Mange af dem kom fra Polen (jeg kom selv fra Polen i 1970 og har fået min uddannelse som læge her, kandidat i 1973). Det har styrket mig i forhold til kolleger og til mine patienter.

Ældre polakker er en krævende gruppe - de forlanger dit og dat og stiller sig altid mistroisk i forhold til diagnose og behandling. Der kræver, at man er meget diplomatisk for at tilfredsstille dem og holde på dem. Man får en mærkelig fornemmelse, såfremt de skifter læge.

Sådan er det med alle andre - hver gruppe og nationalitet har sine forventninger til praktiserende læge. Vi kan ikke mestre og rumme alle deres problemer.

En fordel ville det være at danne klinik - f.eks. ligesom Universitetsklinikken på Kommunehospitalet. Man skulle så samle personale og kolleger med etnisk baggrund og andre med speciel interesse, som kunne arbejde der.

Det vil give muligheder for bedre forskning og behandling af diverse sygdomme (DM, KOL, psykiske sygdomme osv.), give bedre muligheder for screening for diverse sygdomme og give dem større muligheder for at deltage i forebyggelse.

Det er ikke spørgsmål om økonomi (den gruppe opsøger meget ofte læge) men at sikre bedre behandling.