Skip to main content

Er den nye basislægeuddannelse, virkelig en basislægeuddannelse?

Stud.med. Lotte Vestergaard, Odense, E-mail: vester02@student.sdu.dk

21. apr. 2008
2 min.

Den nye aftale om læges videreuddannelse, som Lægefor-eningen, Danske Regioner og Sundhedsministeriet har lavet, træder i kraft denne sommer. Denne aftale indeholder bl.a. den famøse fireårsregel og omlægning af turnus fra 1 år til et år, og nu kaldes turnus den kliniske basisuddannelse. Når man skærer i turnus fra 1 til et år, skulle man tro, at der så blev lagt vægt på, at de kommende læger får en så bred basisuddannelse som muligt. PLO fik gennemført, at 80% af turnuslægerne stadig skal i almen praksis. Psykiatri og onkologi blev ligeledes en del af basislægeuddannelsen. De nye forløb blev den 4. marts præsenteret på www.basislaege.dk Her kan man se, at distriktspsykiatrien er en del af nogle af basisforløbene. Der er kombinationer som urologi og (distrikts)psykiatri, geriatri og onkologi samt neurokirurgi og kardiologi. De kombinationer er meget specialiserede i forhold til, at de indgår som en del af basislægeuddannelsen. At distriktspsykiatrien er med i basisuddannelsen, får mig til at tænke, at de mangler læger der og hvorvidt der så er en uddannelsesmæssig værdi i opholdet, synes sekundært. Hvorfor PLO gerne ville have 80% af de nye læger i almen praksis, forstår jeg ikke, da det ikke er 80% af de yngre læger, der vil være eller kan blive alment praktiserende læger.

I alt er der ca. 7% af basisforløbene, der involverer intern medicin og kirurgi - så groft sagt er det kun 7% af de nye yngre læger, der får en basislægeuddannelse. Et ophold med distriktspsykiatri og urologi gør det svært at kvalificere sig til f.eks. kardiologi inden for tre år, mens et ophold på kirurgisk og internmedicinsk afdeling ikke gør det svært at kvalificere sig til almen praksis inden for tre år.

Derfor spørger jeg Lægeforeningen, Yngre Læger og Danske Regioner: er den nye basislægeuddannelse virkelig en basislægeuddannelse?