Er der en afdeling til stede?

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Med dette nummer af Ugeskrift for Læger følger et tillæg, som bør give anledning til megen og tænksom sommerlæsning. Det tager en række temaer op omkring bygningen af de nye supersygehuse og de organisatoriske ændringer, det trækker med sig. På den måde har redaktionen på Ugeskriftet tænkt parallelt med bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber, der er ved at forberede et årsmøde med præcis det samme tema. For det er en udfordring af historiske dimensioner, vi står over for, når lægefagets traditionelle organisering omkring specialer udfordres.

Læger som hyldevare

Sandheden er jo, at vi for øjeblikket har flere spørgsmål end svar. Men udviklingen er sat i gang, så vi skal snart finde svarene. Nogle af dem kan vi hente fra Norge og Sverige, hvor man i f. eks. Stockholm og Trondhjem allerede har fungerende storsygehuse opbygget på tværs af specialerne. Hvad, vi ved, er, at det bestemt ikke har været uden problemer. For hvordan bevarer man et fagligt miljø, hvis lægerne bliver en hyldevare, man hiver ned efter behov? Hvordan sikrer man forskningen i en struktur, hvor lægerne er atomiseret ud over centrer, klynger, FAM'er eller andre nye konstruktioner?

Hvordan får man nye læger uddannet i denne nye form for matrix og ikke mindst, hvordan sikrer man én dansk lægeuddannelse i en virkelighed, hvor Region Nordjylland helt opløser afdelingerne og erstatter dem med klinikker? Syddanmark omlægger store dele af sit sygehusvæsen til klynger, mens Hovedstaden, Midt og Sjælland stort set fortsætter med organiseringen omkring specialerne.

Den faglige sparring

Lægeforeningen lavede omkring årtusindskiftet en stor arbejdstilfredshedsundersøgelse, der siden er fulgt op af undersøgelser fra bl.a. Yngre Læger og FAS. Fra dem ved vi for det første, at det faglige fællesskab har meget stor betydning for læger. For det andet er ansvaret og indflydelse på eget arbejde helt afgørende for vores profession. Muligheden for faglig og personlig sparring og følelsen af »at gøre en forskel« giver glade læger, og glade læger er gode læger. Og gode læger er gode forskere. Faglig sparring og fællesskab styrker desuden den læringsproces, som er så vigtig for at skabe dygtige læger. Set i det lys står vi over for en meget stor udfordring, netop fordi nogle af de nye strukturer udfordrer dette.

To-tre forskellige strukturer

Helt grundlæggende må man også spørge, hvordan uddannelsessystemet skal tage højde for to-tre forskellige strukturer i det danske sygehusvæsen. Med de konsekvenser det i øvrigt har for organiseringen af almen praksis. Vi bliver nødt til at indhøste såvel gode som dårlige erfaringer og så tage ved lære af det. Den faglige udvikling går i retning af en mere tværfaglig tilgang til patienten, og der er bestemt et behov for at undersøge og afprøve forskellige former for organisering, der afspejler dette. Indplaceringen af de kliniske forskningsenheder i dette scenarie er et andet vigtigt spørgsmål.

Det kan synes at være et latent problem, at vi i et land med fem en halv million indbyggere ikke er i stand til at organisere os nogenlunde ens på tværs af bælter og fjorde. Vi skal ikke finde ét svar, men flere, på, hvordan læger og specialer skal organiseres. Men findes skal de, svarene. Og det er inden for det kommende år eller to. Tænk over det. God sommer.