Skip to main content

Er det kun 25-årige maratonløbere, der kan få kørekort?

Almen praktiserende læge Peter Andreasen, Kongerslev. E-mail: laegernekongerslev@pc.dk

2. apr. 2012
3 min.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Foranlediget af en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen ang. kørekort dateret 12. december 2011 har jeg følgende kommentarer, som jeg gerne vil have svar på.

Vedrørende medicinindtagelse står der anført, at Sundhedsstyrelsen sædvanligvis ikke anbefaler kørekort til personer, der er i behandling med korttidsvirkende præparater som tramadol, morfin m.m.

Der findes jo ret mange patienter, som får vedvarende behandling med depotpræp arater, de får også iblandt p.n. medicin, skal de fratages muligheden for at køre bil?

Smertetilstande svinger jo noget.

Er det Sundhedsstyrelsens mening, at folk med kroniske smerter, det være sig rygsmerter, hoftesmerter eller cancersmerter, ikke må tage en ekstra tablet, hvis de en dag skal gøre en ekstra indsats såsom at rydde lidt op i haven, støvsuge eller sidde i en bil i tre timer for at komme på familiebesøg?

Må disse patienter ikke, fordi de måske får øgede smerter af at sidde fem timer i et fly, en gang imellem tage en ekstra smertestillende tablet?

Ligeledes vil jeg gerne have svar på, om folk der har migræne og behandles med morfin hver anden eller fjerde uge ej heller må få kørekort.

Hvis dette er tilfældet, er det vel efterhånden kun raske 25-årige, som kan klare en maraton på tre timer, der må få kørekort!

Vejledningen bærer præg af at være lavet af nogen, som ikke har siddet ude i det virkelige liv, hvor både patienten og lægen skal have en hverdag til at fungere

> Svar:

Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons, Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen. E-mail: sst@sst.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Sundhedsstyrelsen skal oplyse, at sundhedskrav til kørekort er overordnet reguleret i EU-kørekortsdirektiv. Direktivet er indarbejdet i dansk lovgivning med bekendtgørelse om kørekort (BEK nr. 961 af 13. september 2011), der ligger til grund for Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav for førere af motorkøretøjer (VEJ nr. 9606 af 12. december 2011). Indlægget omhandler denne vejledning.

Sundhedsstyrelsens vejledning er til hjælp for lægen, der i forbindelse med sin ordination og behandling skal vurdere, om patienten vil være i stand til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde, jf. § 54 i færdselsloven.

I Kørekortsbekendtgørelsens bilag 2, afsnit H. Alkohol, narkotika og lægemidler står der:

»Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der regelmæssigt indtager euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer.... Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort«.

Når lægen påbegynder behandling med stærk smertestillende medicin, medfører det en påvirkning af de kognitive funktioner svarende til en alkoholpromille på 0,6-1,2. Det samme er tilfældet for p.n.-medicin. Generelt kan det derfor ikke anbefales at føre motorkøretøj under behandling med stærke smertestillende midler. Uanset tilvænning vil der være en påvirkning af de kognitive funktioner svarende til promillekørsel. Der er dog opstillet nogle kriterier for, hvad der kan accepteres i forbindelse med kørsel, når lægen i øvrigt finder det forsvarligt.

Er patienten i fast behandling, hvor der er opnået en stabil døgndækning med stærke smertestillende midler i vanlige doser, er der ikke anledning til kørselsforbud/inddragelse af kørekortet til førere af motorcykel, bil, lastbil eller bus uden betalende passagerer (inkl. anhænger). Lægens samlede vurdering af helbredstilstanden skal altid ligge til grund for anbefalingen af kørekort.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det ikke er muligt at opnå en stabil døgndækkende smertebehandling med kortvirkende opioider, også selvom disse tages som fast intervaldosis. Derfor vil lægen sædvanligvis ikke kunne anbefale kørekort, når patienten kun får kortvirkende opioider.

Tages midlerne kun som en enkelt dosis, undtagelsesvist og i særlige situationer, anbefales det, at der ikke føres motorkøretøj i tiden efter indtagelsen, under hensyntagen til halveringstiden for det pågældende præparat og den individuelle påvirkning.

Summa summarum skal lægen ved sin ordination vurdere, om patienten vil være i stand til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde, jf. § 54 i færdselsloven.