»Er det noget, du ved noget om?«

Fotos: Ugeskrift for Læger ogJørgen Ploug

Jeg har hørt nogle påstå, at for mange beslutninger i det danske sundhedsvæsen bygger på indskydelser og såkaldt »sund fornuft«. Umiddelbart er der ikke noget galt med sund fornuft, men når den sunde fornuft tilsidesætter viljen og lysten til at bruge et reelt og intelligent vidensgrundlag kan det blive farligt og dilettantisk.

Dansk almen praksis skal være bæredygtig med store enheder med stordriftsfordele og godt med klinikpersonale. Måske sund fornuft, men det lader ikke til, at der er tænkt over, hvad klinikpersonalet skal lave og konsekvenserne af det. Skal de lave mere af det samme, skal de overtage opgaver fra lægerne, eller skal helt nye opgaver løses? Vi ved, at flere sygeplejersker i almen praksis kan give øget arbejdsbelastning for lægerne, og at sygeplejerskevisitation giver et behov for at ændre lægernes arbejdsform fuldstændig. Vi ved også, at brug af sygeplejersker i almen praksis muligvis kan bidrage til øget kvaliteten på diabetesområdet, men ingen effekt har på hospitalshenvisninger. Det har det derimod for lungesygdomme.

Vi ved også, at indførelse af pakkeforløb kan have en paradoksal effekt. De mest syge kommer hurtigt til, hvilket de også gjorde før, og de mindst syge skal vente længere tid. I England så man, at indførelsen af pakkeforløb for brystkræft førte til lavere effektivitet i udredningen, og i sidste ende kan det muligvis have ført til en dårligere indsats. Ikke fordi pakkerne er en dårlig ide, men fordi de ikke kan stå alene.

I en national satsning på kronikerområdet er en række regioner i gang med en overordentlig tiltrængt optimering. Det sker for en stor dels vedkommende ved at putte viden ind i hovedet på læger og klinikpersonale i almen praksis. En viden, de allerede har. Og vi ved, at efteruddannelse af læger og klinikpersonale ikke ser ud til at være særlig effektiv, men det er derimod brug af påmindelser, klinisk beslutningsstøtte i klinikken og brug af guidelines. Og vi ved også, at kvalitetshonorering ser ud til at være omkostningseffektiv, men altså ikke er i spil i Danmark.

Og så skal jeg ikke nævne tilfældige opsigelser af aftaler og modsatrettede økonomiske incitamenter, der kun skal tjene det formål at flytte omkostninger mellem forskellige sektorer og ikke tjener patienterne.

Jo, der er noget om snakken om, at sund fornuft ikke altid stemmer med vores viden.

Det er et stort ansvar at tage de rigtige beslutninger i et sundhedsvæsen. Derfor er der et stort behov for at satse på sundhedstjenesteforskningen i Danmark. F.eks. i et institut, hvor man ved noget om effekten af at påvirke et samlet sundhedsvæsens organisation og funktion. Og hvor sundhedstjenesteforskningen kan understøtte beslutningstagernes sunde fornuft.