Er HR-chefen blevet træt af at føre kosten?

Interessekonflikter: ingen.

Wikipedia: HR (human resource) er en ledelsesdisciplin, der integrerer hver enkelt medarbejders behov og resurser i arbejdet, idet følelse af samhørighed og oplevelse af interesse fra ledelsens side har den største positive betydning for effektivitet.

HR-chef Sidsel Rasborg Wied (SRW) udviser i sin Replik om yngre lægers krav til efteruddannelse i Ugeskrift for Læger den 23.5.2011 en bekymrende uvidenhed om yngre lægers efteruddannelse og kliniske hverdag.

Der er i de seneste par årtier sket en stærkt tiltrængt opstramning af lægers efteruddannelse. Motiverne herfor er flere, men i sidste ende er målet at sikre en ordentlig patientbehandling.

Min egen start som læge for godt 11 år siden var 24-timers-vagter ene mand på skansen blot tre dage efter sidste eksamen. Utallige er de indgreb, jeg har foretaget for første gang i mit liv uden supervision. Grundlæggende herskede stadig en kæft, trit og retning-kultur: Pas din vagt og hold din mund, når overlægerne taler. Ikke et optimalt grundlag for efteruddannelse og patientbehandling.

Siden da er der kommet krav om akkreditering, evidens og behandling på specialistniveau. Dertil er der flere steder kommet en fladere ledelsesstil og en øget forståelse for betydningen af medarbejderinvolvering, hvis man vil skabe et dynamisk og effektivt arbejds- og uddannelsesmiljø. I takt hermed har man paradoksalt nok indført fireårsreglen og tilmed forringet den tidligere turnus-ordning med indførelsen af klinisk basisuddannelse (KBU).

Som mentor for en medicinstuderende og en yngre læge har jeg fået indblik i, hvordan der knokles for at erhverve de nødvendige faglige kompetencer. Der bliver forsket og taget lægevikariater i studietiden, og flere nyuddannede læger er berettiget bekymrede for, om KBU kan levere den nødvendige ballast til den videre efteruddannelse. En efteruddannelse, der er obligatorisk for at blive speciallæge - hvorfor SRW's sammenligning med andre akademikeres efteruddannelse naturligvis er skudt helt ved siden af.

At nutidens yngre læger tør åbne munden og stille krav til blandt andet supervision af det kliniske arbejde er efter min mening helt rimeligt og uden tvivl i patienternes tarv. At der skulle være enkelte, som ikke er deres ansvar for egen læring bevidst, kan vel næppe undgås. Men det berettiger ikke SRW's miskreditering af en hel generation.

Langt hovedparten af nutidens yngre læger er hårdtarbejdende og ansvarsfulde. De er tilmed selvbevidste og evner selvstændig tankegang - som givetvis kan provokere i et ledelsessystem, der stadig mange steder er håbløst gammeldags.

Og tro mig, kære SRW. Der bliver taget beslutninger og ansvar out there i klinikken. Hvis du er i tvivl, kunne du jo prøve at gå med på en aften-natte-vagt engang. Så kunne du også for en stund slippe kosten og være med der, hvor stenene bliver kastet.