Er kvalitetsprojekter nu altid gratis?

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har sammen med TrygFonden og Danske Regioner netop lanceret projektet Patientsikkert Sygehus på selskabets årsmøde. Formålet er at optimere arbejdsgangene, så færrest mulige patienter skades eller dør. Det er vanskeligt at være uenig i den målsætning, og når sekretariatschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beth Lilja, i Berlingske Tidende kan fortælle, at »det handler for en gang skyld ikke om nye dyre behandlinger. Men om at gøre tingene bedre«, kan man vel ikke andet end glæde sig.

At der er god grund til at sætte fokus på kvaliteten, skal være uimodsagt. Spørgsmålet er dog, om det helt kan udelukkes, at Patientsikkert Sygehus ikke er en ny dyr behandling med usikker effekt. Det primære modargument er, at det ikke kan være dyrere at gøre tingene rigtigt! På Dansk Selskab for Patientsikkerheds årskonference angav 81% af deltagerne da også, at de mener, at patientsikkerhedsinterventioner er nettobesparende. Kuriøst steg andelen til 82% efter et indlæg, der viste, at der ikke er dokumentation for den antagelse.

En sådan tilkendegivelse kan man tolke på mange måder, men det er svært ikke at drage paralleller til den mere generelle forebyggelsesdebat. Her konfronteres man på samme måde med mere eller mindre religiøse holdninger om, at forebyggelse må give besparelser, da omkostningerne til behandling er store. At det forholder sig sådan, er dog svært at dokumentere, fordi det ofte viser sig, at man i praksis ikke bare kan samle brudstykker af evidens fra forskellige studier og så tro på, at effekterne kan summeres i en helt ny sammenhæng.

Så længe TrygFonden betaler, kan man i princippet være ligeglad - og skade kan det vel næppe? Men projektet vil tage tid og fokus fra andre aktiviteter, og hvis det så viser sig, at der ikke frigøres tid og resurser, risikerer man, at gode intentioner fortrænger gode behandlinger. Studier viser fx, at forebyggelse ikke generelt er billigere end behandling. Det betyder jo ikke, at der ikke skal forebygges, men blot, at man bør være selektiv i forhold til, hvad der sættes i gang. Tilsvarende studier kunne man ønske sig inden for kvalitetsområdet.

Det ville være oplagt at gennemføre en sundhedsøkonomisk evaluering af Patientsikkert Sygehus. Mulighederne er til stede, men beslutningen skal træffes nu, for snart vil baseline-data være tabt for altid. Risikoen er selvfølgelig, at man ikke kan vise, at projektet sparer penge.

Det ville selvfølgelig være trist, men endnu mere trist er det for patienterne, hvis personalet ender med at bruge deres tid forkert.