Er mælk sundt fordi det modsatte ikke er bevist?

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Jeg er glad for, at professor og forskningschef Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet brugte tid på at besvare mit debatindlæg. Jeg er samtidig ærgerlig over, at der ingen sammenhæng er mellem mine spørgsmål i debatindlægget og svarene.

Jeg gentager: Er det legitimt at konkludere, at noget er sundt, blot fordi videnskabelige undersøgelser ikke kan påvise, at det er usundt - som tilfældet er med mælkeprodukter i Danmark? Det bør være muligt for DTU Fødevareinstituttet at svare på, hvis man vil ulejlige sig med at respondere på dette indlæg.

At litteraturgennemgangen er foretaget med største omhu, stemmer ikke overens med, at gennemgangen har udeladt et review fra et af de mest anerkendte tidsskrifter på børne- og unge-området [1]. Det pågældende review konkluderer noget ganske andet, end hvad en fødevaremyndighed, der fokuserer på mælkens positive egenskaber, håber at finde i den videnskabelige litteratur. Forståeligt nok, at det blev udeladt. Men det må ikke kaldes »største omhu«.

Danskernes kostvaner inkluderes i de anbefalinger, der gives. Det bliver ofte fremhævet. Også i Inge Tetens svar. Danskerne har i mange generationer fået mælken ind med ske, både i konkret og overført betydning. Betvivler man en gavnlig effekt af mælk, kan man næsten beskyldes for at lægge sig ud med noget så fundamentalt som den danske folkesjæl. Det føler jeg dog, at man bør gøre med dette emne.

For jeg forstår simpelthen ikke, at man gang på gang kan hævde, at danskernes kostvaner og de sundhedsmæssige konsekvenser heraf inddrages, når man ikke gør det 100%. Hermed mener jeg at inddrage den nuværende situation med overernæring og energitunge fødevarer som en del af danskernes kost. Konsekvensen heraf er bl.a. overvægt og andre livsstilsrelaterede sygdomme. 30-40% af den voksne befolkning er nu overvægtige [2]. Andelen er steget med 75% siden 1987, og denne den stigende andel kommer til at belaste vore sundhedsudgifter [3, 4]. Rapporten fra DTU Fødevareinstituttet beretter om, hvordan man tidligt i 1900-tallet inddrog den stramme økonomi og knapheden på mad som en del af grundlaget for, at mælken blev anbefalet. Nu er vi i 2011.

Det synes uklart, hvad der ligger til grund for debatten om mælk. Jeg vil ønske, det er sundheden. Jeg vil ønske, at jeg kunne tro på, at det er sundheden. Det er bare svært, når relativt sagesløse danske forbrugere kun præsenteres for, hvad der kan ligne den halve sandhed fra vore sundheds- og fødevaremyndigheder. Jeg håber, at Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet snart indstiller sig på en mere nuanceret faglig debat om mælk, så vi kan få et mere reelt og fyldestgørende billede af mælkens sundhedsfremmende effekter samt mangel på samme.

For guderne og videnskabelige tidsskrifter skal vide, at begge sider er dokumenteret.

1. Lanou AJ, Berkow SE, Barnard ND. Calcium, dairy products, and bone health in children and young adults: a reevaluation of the evidence. Pediatrics 2005;115:736-43.

2. Sundhedsstyrelsens statistik. www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/Forekomst%20af%20overv… (10. januar 2010).

3. Chan RSM, Woo J. Prevention of overweight and obesity: how effective is the current public health approach. Int J Environ Res Public Health 2010;7:765-83.

4. De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007.

> Svar:

Indlægget har været forelagt DTU Fødevareinstituttet, som ikke har yderligere kommentarer.