Skip to main content

Er sommervarmen steget vores formand til hovedet?

Alment praktiserende læge Ole Meklenborg,, alment praktiserende læge Jørgen Buch Hagelskjær, E-mail:, jorgen@dadlnet.dk og alment praktiserende læge Michael Poulsen, Brotorvet Holstebro

10. sep. 2007
3 min.

Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen (JWJ), reflekterer i lederen i Ugeskrift for Læger den 11. og den 25. juni 2007 over socialdemokratiske udtalelser om nærhed i akutbehandlingen, og han fremfører samtidig et forsvar for højtspecialiserede akutcentre. Vi finder det er et indlæg, som ikke skal være uimodsagt.

Udspillet fra Sundhedsstyrelsen, hvor centralisering og specialisering - nu også inden for akutområdet - er det eneste saliggørende, bifaldes nu åbenbart også af vores formand. Den afledte konsekvens, yderligere lægelig udtynding og lægemangel i yderområderne, kan vi som praktiserende læger ikke acceptere. Såfremt man lukker akutfunktionen i vores område Holstebro, vil det medføre, at en tredjedel af Region Midt geografisk set står uden et sygehusberedskab. Der vil for nogle være over 100 kilometer til nærmeste sygehus. Det er at begå en uanstændighed af dimensioner over for en befolkningsgruppe, som man ved, ikke vil svare igen. JWJ argumenterer for et fremskudt præhospitalsberedskab med helikoptertransport, en udbygget præhospitalsfase. Det er ikke ukompliceret at sætte sin lid til helikoptertransport, som dog skal være velkomment. Små helikoptere kan ikke manøvrere om natten samt i dårligt vejr, og som bekendt kan det blæse en del i Vestjylland, og havgusen kan hærge. Større helikoptere er noget mindre afhængige af vind og vejr men til gengæld knapt så manøvredygtige på landjorden, hvilket nødvendiggør tidsrøvende ambulancetransport før og efter flyvning.

Og hvad angår præhospitalsambulancer vil man erstatte akutfunktionen i Holstebro med en sygeplejerske i Holstebro samt en Falck-redder i Lemvig. Al ære og respekt for disse erhverv, så er det naivt at tro, at de kan erstatte en akutfunktion på et i øvrigt velfungerende sygehus.

Hvis en person (Gud forbyde det) kom alvorligt til skade, bør vedkommende naturligvis behandles af en hospitalsenhed med de fornødne kvalifikationer. Men det betyder jo ikke, at man skal være professor i ortopædi for at sætte en glideskrue i en collum femoris-fraktur. Det er absurd udelukkende at anvende specialiseringen som kvalitetsparameter. Hvis en arterie rumperer, er det da til hver en tid at fortrække at standse blødningen med det samme frem for at vente på en karkirurgisk intervention. Som oftest vil tidsfaktoren være afgørende; i flæng kan nævnes akutte lidelser som apopleksi, akut appendicit, fremmedlegemer i luftveje osv. Det er klart, at lægebemandingen skal være afklaret, men det vil under alle omstændigheder først ske endeligt, når der foreligger en endelig politisk beslutning. Det er uforståeligt, at JWJ som formand for Lægeforeningen taler for en forringelse af sygehus- og lægedækningen i Danmark. Det må da netop være i Lægeforeningens og den danske lægestands interesse, at vi får det bedst mulige behandlingstilbud - og ikke et discounttilbud for befolkningen i yderområderne, som der fra Sundhedsstyrelsens embedsmænd er lagt op til. Det er let nok at træffe og støtte ubehagelige skrivebordsbeslutninger, når man ikke kommer til at mærke konsekvenserne af dem. Som feltarbejder får man ofte et mere nuanceret syn på tingene.