Skip to main content

Er yngre læger for krævende?

Kursusreservelæge Karen Egebjerg Rischel, Psykiatrisk Børne-Ungecenter, Næstved Sygehus. E-mail: kaeri@stam.dk

2. mar. 2007
2 min.

Jeg startede turnus på medicinsk afdeling, hvor bagvagt og narkose var på tilkald fra hjemmet, mens turnuskandidaten passede afdeling, intensiv og akutmodtagelse alene. Jeg var glad, da de seks måneder var overstået!

Desværre mener nogle stadig, at man lærer bedst ved trial and error-metoden eller: du er læge, så ud på det dybe og svøm! Jeg bliver meget træt og irriteret, når jeg møder den holdning. At være læge er ikke lig med at være overmenneske. Vi kan ligesom andre dødelige profitere af at lære nye færdigheder med passende støtte og vejledning. Vi har brug for mad, søvn, tissepauser og måske endda ros. Vi skal sikre patienterne en kvalificeret behandling, som yngste mand i afdelingen ikke nødvendigvis kan tilbyde; vi skal være gode kolleger mod hinanden. Vi har forskellige personligheder, udgangspunkter og læringshastigheder. Nogle kan meget hurtigt svømme (nogle tror, at de kan, men burde øve sig), andre har brug for mere tid på det lave.

Det er næsten blevet et mantra, at yngre læger bare skal arbejde mere, helst gratis, på deres fridage, og at de er nogle passive, uengagerede jammerkommoder. Samtidig drukner vejledning og uddannelsessamtaler i produktion og ekstraordinære ledelsesmøder, og uddannelseskravene må opfyldes på overtid, fordi arbejdstiden spises af ikkelægelige opgaver som at tømme opvaskemaskine, og hvad man nu ellers prioriterer at bruge sine læger til. Nogle velmenende overlæger ønsker at prioritere uddannelse og arbejdsmiljø højt, men det skydes hurtigt i sænk, når produktionen lider under det.

Jeg har overvejet at forlade lægegerningen men lever stadig i håbet om en slutstilling, hvor jeg både kan være en god mor, en god læge og en god kollega. Jeg er blevet positivt overrasket over psykiatrien, hvor jeg stik mod egne forventninger nu arbejder. Jeg har stadig for travlt men har langt mere indflydelse på min arbejdstilrettelæggelse og -opgaver end før. Jeg kan kun opfordre Cæcilie og andre til at vælge speciale med et åbent sind og ikke at give op pga. enkelte dårlige ophold.