Tak for den fine beskrivelse af retroperitoneal fibrose udløst af pergolid [1].
Her på Haderslev Sygehus har vi haft to tilfælde af pleuritis udløst af pergolid. Den ene var en 64-årig mand, som efter øgning af pergoliddosis udviklede bilateralt pleuraekssudat og perikardit og progredierende lungefibrose. Det var nødvendigt med bilateral pleurodese, og trods seponering af pergolid fortsatte den inflammatoriske proces, og patienten døde efter et par år i et billede af respirationsinsufficiens. Tidligere omtalt i memento [2]. Den anden var en 59-årig mand i pergolidbehandling, som udviklede hurtigt recidiverende ve. pleuraekssudat. Det var nødvendigt at gøre pleurodese. CRP var 57. Pleurabiopsi viste godartede forandinger. Efter pleurodesen blev pergolid seponeret og erstattet af pramipexol, og tilstanden gik i ro.
Vi har også haft et meget lignende tilfælde af retroperitoneal fibrose, men dette syntes dog udløst af atenolol:
59-årig kvinde, som i fem år har været i behandling med Tenoretic (atenolol [3] 100 mg + chlortalidon 25 mg) indlagdes med SR på 100 og CRP på 93 og smerter i højre fossa. CT af abdomen viste et 9x16 cm stort glandelkonglomerat i det retrokrurale og retroperitoneale rum. Biopsi viste fibrose. Der startedes prednisolonbehandling reguleret ud fra CRP, og kontrol-CT efter 6 mdr. viste, at forandringerne var regredieret meget. Det var imidlertid ikke muligt at komme helt ud af prednisolon, og efter yderligere 3 mdr. blev der lavet urografi, som viste aflukning af højre ureter. Tenoretic blev nu ersattet af corodil, og der blev lagt JJ- kateter, og man kunne herefter trappe helt ud af prednisolon. JJ- kateteret kunne atter fjernes med efterfølgende normal kontrolurografi.
Måske har forfatterne af [1] nogle kommentarer til en eventuel fælles fibroseudløsende mekanisme for de to stoffer pergolid og atenolol?
