Erstatning inden for sundhedsvæsenet

Forfattere: Askjær IS, Hjortnæs N, Jakobsen P. Forlag: København: Thomson Reuters Professional a/s, 2008. Sider: 296 . Pris: 595 kr. ISBN: 978-87-619-2278-6.

Forfatterne er tre jurister med et indgående kendskab til emnet. De har alle aktuel eller tidligere tilknytning til Patientforsikringen.

I bogen gennemgås reglerne om erstatning til patienter ved behandlings- og lægemiddelskader. Lovgrundlaget findes i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som trådte i kraft den 1. januar 2007. De relevante dele af loven gennemgås systematisk, og en detaljeret indholdsfortegnelse gør det let at finde rundt i teksten.

Bogen retter sig især mod advokater og sagsbehandlere og er baseret på Patientforsikringens fortolkning af reglerne. Læger kan dog også have glæde af bogen - i første omgang for at få et opdateret kendskab til lovgivningen, og for den særligt interesserede læser er der velskrevne afsnit om den historiske udvikling.

Den første danske lov om patientforsikring trådte i kraft den 1. juli 1992 og knæsatte princippet om at adskille patienters erstatningsmulighed fra sanktioner over for lægen eller sygehuset. Det er således ikke en betingelse for at opnå erstatning, at der er begået fejl.

Alle autoriserede sundhedspersoner har pligt til at informere patienterne, hvis de bliver bekendt med skader, der må antages at kunne give ret til erstatning. I fornødent omfang skal man bistå med anmeldelse til Patientforsikringen. Alene af denne grund vil bogen være god at have ved hånden og slå op i - hvem, hvad og hvor? Teksten er krydret med mange eksempler, der er hentet fra praksis både i Patientforsikringen og ved domstolene.

Behandlingsskader vedrører fysiske og psykiske skader opstået i forbindelse med undersøgelse eller behandling - psykiske skader kom med i 2004. Der er dog en påfaldende mangel på eksempler på, hvad der kan anerkendes som psykisk skade.

Lægemiddelskader vedrører fysisk skade opstået i tilknytning til undersøgelse eller behandling med lægemidler. Her er psykiske skader ikke omfattet - f.eks. afviste Patientforsikringen at yde erstatning til en 23-årig kvinde, som fik depression i tilknytning til aknebehandling med Roaccutan, da der alene var tale om psykiske gener.

Bogen er skrevet i et klart og letlæst sprog; lovens begreber defineres: Patienter er også de raske, som deltager i forebyggende undersøgelser, et sygehus er en sygdomsbehandlende institution, indrettet til behandling af patienter under indlæggelse og lægeligt ansvar, bemandet med plejepersonale i mindst fem døgn om ugen! Behandling på private sygehuse og visse behandlinger i udlandet er nu også omfattet.

I praksis er det ikke så let at få erstatning, som man kan få indtryk af fra lovteksten - »rimelighedsreglen« afvejer grundsygdommens og skadens alvor. En alvorligt syg patient må alt andet lige tåle værre skader og bivirkninger end en patient med en bagatelagtig sygdom.

Alle læger med behandlingsansvar bør have kendskab til bogens emne, og den kan med fordel anskaffes til afdelingens eller klinikkens bibliotek.