Skip to main content

Et forsøg på trøst

Overlæge Jørgen Ingolf Nielsen, Roskilde Amts Sygehus Roskilde. E-mail: rsingo@ra.dk pdf-udgave Overlæge Jørgen Ingolf Nielsen, Roskilde Amts Sygehus Roskilde. E-mail: rsingo@ra.dk Overlæge Jørgen Ingolf Nielsen, Roskilde Amts Sygehus Roskilde. E-mail: rsingo@ra.dk pdf-udgave

1. nov. 2005
2 min.

I Ugeskrift for Læger den 25. oktober 2004 har Hans Kornø Rasmussen (HKR) skrevet en artikel med titlen »Europa på pension«.

Han er alvorlig bekymret, og jeg vil forsøge at trøste ham.

Bekymringen samler sig om det forhold, at procenten af pensionister stiger, og at »andelen af pensionister betænkeligt nærmer sig en tredjedel af befolkningen«.

Så vidt jeg læser den økonomiske udvikling, er der en stærk tendens til jobløs vækst i verdensøkonomien. Der er en tendens til, at flere varer kan produceres af færre arbejdere. Inflationen er næsten gået i stå, selvom pengerigeligheden for tiden er meget stor (udvidede muligheder for kredit med sikkerhed i fast ejendom).

Kort sagt: Jeg ser ingen tegn på, at »markedet« savner hænder!

HKR vil muligvis indvende, at det blot er på kort sigt, at det går. Jeg får lyst til at citere Keynes, der vel fortsat er en af økonomernes »kirkefædre«: »På langt sigt er vi alle døde«.

Det er jo ikke så underligt, at økonomer som HKR taler meget om penge. Økonomi handler da om penge?

Hvad er penge? Jeg vil forsøge mig med en definition. Det er et stofskifteprodukt i et samfund, der fungerer tilfredsstillende: Penge er omsætningsmidler, der bevarer deres værdi/effektivitet/kurs, når samfundet »fungerer«. Det gør samfundet altså for tiden, men kan det fortsætte?

Det synes jeg, at Keynes giver det bedst mulige svar på.

Civilisationen - »som vi kender den« - kan i det kommende århundrede blive udsat for meget større trusler end de demografiske forskydninger, som HKR bekymrer sig om. Må jeg i spredt orden nævne udtømning af de let tilgængelige olieforekomster, klimaforandringer, kernevåben til terrorister fra »mislykkede stater«, pandemier (f.eks. muteret fugleinfluenza, eller endnu værre, aerosolbåret Ebola) for ikke at tale om den globale befolkningseksplosion, som jo ikke er blevet aflyst.

Disse problemer er interaktive, hænger sammen. De kan ikke løses ved lidt »social-ingeniørarbejde«, som jeg ærligt talt mener gælder for de problemer, HKR beskæftiger sig med.

Det har været mig en kilde til undren, at økonomer kan mobilisere lige stor bekymring, når f.eks. dollarkursen topper eller dykker. De taler om økonomiens nødvendige dynamik, men når denne dynamik så viser sig i forhold, som det nævnte, er der jammer over hele linjen.

Vi biologer (som læge kan jeg betegne mig »rådgivende biolog«) har vænnet os til en høj grad af uforudseelighed af komplekse interaktive systemer (og sådanne systemer omfatter jo alt det, der er interessant i verden).

Hvornår vågner økonomerne op til denne erkendelse?