Skip to main content

Et tilbageskridt i lægeuddannelsen

Professor Frede Olesen, Forskningenheden for Almen Praksis i Århus, E-mail: ehp@alm.au.dk. Professor Bo Christensen, Lægehuset, Låsby. Professor Torsten Lauritzen, Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

16. maj 2007
2 min.

Med dyb forundring og ærgrelse har vi konstateret, at Lægeforeningen - så vidt vi forstår efter voldsomt pres fra YL og med accept fra FAS - har indgået et forlig om reduktion af 18-måneders turnus til en 12-måneders, hvor almen praksis ikke længere er obligatorisk.

Samtidig har Danske Regioner foreslået en 24-måneders turnus med fastholdelse af almen praksis som obligatorisk del af uddannelsen. Blev det forslag aldrig seriøst forhandlet?

Kan det virkelig passe, at vor Lægeforening indgår et forlig med ministeriet om et så massivt tilbageskridt i den lægelige uddannelse?

Nu har vi i årtier kæmpet for at få et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor samtlige læger skulle have kendskab til sygdomsmønstret i sundhedsvæsnets forreste linje og til samarbejdsrelationerne mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Dagligt oplever vi, at der er lang vej igen, inden de nødvendige samarbejdskulturer og den gensidige forståelse er nået så vidt, at patienter oplever et sammenhængende sundhedsvæsen. I den situation er det frustrerende og deprimerende at være tilskuer til et så massivt tilbageskridt i lægers videreuddannelse. Det groteske forstærkes, når man konstaterer, at undervisning i primær sundhedstjeneste er yderst stedmoderligt behandlet i universitetsuddannelsen.

Vi har i de senere år i almen praksis oplevet praksisreservelæger, der havde en meget nødtørftig generel medicinsk og kirurgisk uddannelse, fordi de har været på meget specialiserede afdelinger. Mange af disse yngre læger har vi i praksis møjsommeligt undervist i sygdomsmønstret i det samlede sundhedsvæsen.

Disse læger fik viden, som vil komme sundhedsvæsnet og dem til gode i deres slutstillinger i sygehusvæsnet. Mange yngre læger skiftede i praksisturnus specialevalg til almen medicin, og det har sikret rekruttering til den primære sundhedstjeneste og til almen praksis.

Vi er bekendt med, at der kan være mange politiske grunde til, at man har indgået dette forlig, men er substansen i disse ikke, at YL har været bannerførere i at fjerne den obligatoriske turnus i almen medicin? Hvordan kan en (eller to?) fraktion(er) i Lægeforeningen være så bagstræberisk, og taler ministeriet ikke med sygehusejerne i regionerne?

Der er behov for at afkorte speciallægeuddannelserne. Det kunne gøres på mange måder. Den måde, man her har valgt, forekommer pænt sagt ikke hensigtsmæssig.

Vi ved, at PLO og DSAM vil arbejde for, at den altovervejende del af YL fortsat får almenmedicinsk turnusuddannelse, men man har åbnet for en glidebane mod et endnu mere usammenhængende sundhedsvæsen.

Forhandlerne står forhåbentligt lige nu i skammekrogen, men kom ud og se sundhedsvæsnets behov i øjnene og gør skaden god igen.