Etisk Udvalg

Etisk Udvalg fejrede sit 25-års-jubilæum den 12. september 2005 ved en reception i Domus Medica, hvor der bl.a. var indlæg om udvalgets oprindelse. I Ugeskrift for Læger nr. 38 havde formanden for Etisk Udvalg ligeledes et indlæg om udvalgets arbejde før og nu. Jeg må indrømme, at jeg i begge tilfælde savnede en bare kort omtale af udvalgets stifter og lægeforeningens store etiker, Jens Daugaard.

Jens Daugaard var praktiserende læge på Sjælland og foregangsmand for udbredelsen af etikkens betydning for lægestanden. Han var i adskillige år formand for Verdenslægeorganisationens (WMA) etiske udvalg, og han stod for udarbejdelsen og vedtagelsen i WMA i 1975 af Tokyo-deklarationen, der som bekendt er den definitive erklæring om den medicinske professions stilling, når det gælder tortur. Det var et meget vanskeligt arbejde at få deklarationen udarbejdet og vedtaget, og alle var enige om, at uden Jens Daugaards indsats var det næppe lykkedes.

I 1980 foreslog han at udskille et nyt udvalg, Etisk Udvalg, fra Etisk Råd, for at det kunne behandle overordnede, principielle etiske problemer. Han var den første, som indså betydningen af dette, og trods en del uforståenhed fik han det vedtaget i repræsentantskabet, og et meget vigtigt udvalg så der ved dagens lys. Han blev naturligvis den første formand for Etisk Udvalg men døde alt for tidligt allerede året efter i 1981.

Etisk Udvalg måtte fra begyndelsen hurtigt tage stilling til en række store problemer, ofte af kontroversiel og sommetider dramatisk karakter. Et af disse har mere end almindelig aktualitet i dag, hvorfor jeg kort vil omtale det. Et fly styrtede ned i Grønland midt i 1980'erne. En af de forulykkede, en passager fra Mellemøsten, fik et kompliceret benbrud og måtte overføres til Rigshospitalet. Inden hans ankomst rettede Efterretningstjenesten henvendelse til afdelingens chef og anmodede om, at der blev indrettet en enestue og installeret aflytningsudstyr, da man havde mistanke om, at patienten var terrorist. Afdelingens leder indvilligede umiddelbart i dette, og patientens samtaler med læger og besøgende blev aflyttet uden dennes vidende. Det var naturligvis en grov overtrædelse af de etiske regler, og sagen blev behørigt behandlet i Etisk Udvalg, samtidig med at der var stor medie-omtale, da historien slap ud. Det viste sig bagefter, at patienten aldeles ikke var terrorist men en fredelig handelsrejsende! Denne hændelse trækker naturligvis linjer op til vore dages terrorbekæmpelse, hvor menneskerettighederne også forsøges bøjet, og hvor læger kan komme under pres.

Forfatteren Jan Stage skrev i øvrigt en bog, hvori ovennævnte hændelse indgik som en central del af plottet!

Arbejdet i Etisk udvalg var altid interessant og sjældent kedeligt!